I Ramses den II's fodspor - 1992

Vores sølvbryllups-rejse til Egypten

cairo-03jpg


29. august - Cairo
Efter to herlige og hektiske dage ifm vores sølvbryllup oprandt dagen for afrejsen til Egypten.

Jytte og John kørte os i lufthavnen . Vi var lidt sen på den og kom selvfølgelig til at stå bag nogle egyptere, som var MEGET langsomme til check-in. Vi fik endelig checket ind, fik gjort vore taxfree indkøb løbende, løb ud til flyet og kom om bord. Pyha. Egypt Air - jeg var ikke helt tryg, men uden grund, turen gik helt perfekt.

Der bliver kun serveret soft-drinks i flyet, så vi havde købt en fl. vin, som vi drak til maden. Flyvetiden var ca. 5 timer, vi landede i Cairo med ½ times forsinkelse.

Det var mørkt, da vi landede, så det var svært at danne sig et indtryk af byen. Turen i bus til hotellet tog ca. ¾ time gennem Cairo centrum. Det er en meget stor by med en masse egyptere, ca. 15 mill. bor der. Trafikken er meget tæt, og man bruger hornet hele tiden, så der er en frygtelig larm.

Vi nåede hotellet og blev indlogeret ca. kl. 22.00. Det er et dejligt hotel, vi er spændt på at se omgivelserne i dagslys. Der er en meget stor pøl med restauranter og barer omkring. Vi fik os lidt mad og en øl, som smagte lala, men man kan vel vænne sig til den. Mavedans fik vi også set et glimt af, musikken er ikke til at holde ud, det lyder som at trække en kat i halen. Det lyder som om, det er den samme melodi, de spiller hele tiden.

I morgen går turen til det Egyptiske Museum.

egypt-museum-04jpg

30. august - Cairo
Vi startede mod museet og oplevede trafikken ved dagslys. Det er et forfærdeligt roderi. Ingen holder vognbaner, man kører ind og ud mellem hinanden og hyler med hornet hele tiden. Alt ser ud til at være kaos, rødt lys respekteres ikke, folk vader mellem bilerne, cykler og hestevogne.
Museet er meget stort, og man kan let bruge et par dage her. Vi fik en gennemgang af de ting, vi skal se senere på turen. Specielt så vi alt fra udgravningen af Tut Ankh-Amons grav. Alt er intakte farver, ædelsten, guld o.s.v. er fuldstændig bevaret på trods af sine 3.000-4.000 år på bagen. Man kan ikke rigtig fatte det.

Efter museumsbesøget valgte vi at gå rundt i Cairo på egen hånd. Vi blev straks "overfaldet" af mænd, der solgte papyrus billeder "meget billigt" 5 stk. for 20 pund. Vi prøvede at gå videre men en meget ihærdig fyr fulgte efter os og tilbød og 15 stk. for 20 pund, men vi slap da af med ham.

Vi gik videre i denne beskidte og larmende by, kiggede lidt på bykortet for at finde vej. Det skal man ikke gøre, for straks kom der en meget hjælpsom ung fyr og hjalp os, og inden vi så os om, sad vi bænket i hans fars butik med duftevand og parfumer. Vi blev budt på te, og Bent blev tilbudt 1.000 kameler for mig, men han afslog, da han ikke mente at kunne have disse dyr med i flyet hjem. Vi blev enige om at smutte, hans duftevand lugtede skrækkeligt.

Da egypterne er muslimer, så findes der ikke små listige steder med kolde drinks, hvilket vi ledte efter i ca. 35 graders varme. Hvis man finder et hyggeligt sted, kan man kun få te eller ryge en vandpibe. Vi fandt dog Hilton Hotel og bestilte en øl - skide dyr - men tiltrængt. Vi skyndte os tilbage til hotellet, hoppede i pølen og slappede af resten af dagen.

Om aftenen tog vi til Mena House, et hotel bygget i gammel stil, da Suezkanalen blev åbnet. Vi fik en meget lækker middag og drak vand til, jo det er sandt, vand! Vi besluttede os dog til i morgen at teste den egyptiske vin, vore maver må jo vende sig til det. Vand er godt, men lidt "kødeligt". Man kan i øvrigt godt få fransk vin her, men den koster ca. kr. 500 pr. fl., så det "gider" vi ikke.

cairo-01jpg

31. August - Cairo
I dag blev vi vækket kl. 5.45 for at starte vor heldagsudflugt til bl.a. Pyramiderne. Vi starter tidligt, inden det bliver for varmt.

Vi kørte ud på landet langs Nilen, hvor vi så, hvordan fellaherne (bønderne) bor. De bor i lerklinede huse sammen med dyrene. Vand får de fra en brønd som trækkes af et æsel eller vandbøffel. Man føler sig sat mange hundrede år tilbage i tiden. Transportmidler er æselryg, hestevogn eller kameler.

Det første stop var i Memphis, det var den 1. hovedstad i Egypten. Her så vi alabaster Sfinsken og en kæmpe statue af Ramses II, begge dele meget velbevarede. Derefter videre til Sakhara, dødebyen til Memphis. Sakhara er grundlagt af Kong Menes, da han forenede Øvre og Nedre Egypten for ca. 4.000 år siden.

Næste besøg var balsameringsstedet for Apis-tyrene, som var hellige tyre. Alle sarkofagerne til tyrene er lavet af granit, som stammer fra Aswan. Hver sarkofag vejer mange hundrede ton, og de er transporteret fra Aswan ad Nilen i papyrusbåde. Ufatteligt!!!

Da vi kom til dette sted, blev vi overfaldet af kameldrivere, som ville ride os rundt i området. Jeg skulle ikke nyde noget, jeg var skide bange for disse store dyr, så jeg løb ud i ørkenen væk fra dyrene. Bent fik sig en god ven, som fulgte efter ham på hele turen. Prisen for en tur gik fra 10 til 2 pund, men Bent blev ikke overtalt, selvom jeg syntes, han skulle prøve, altså uden mig!! Så var der da en kamel mindre efter os. Senere ærgrede Bent sig alligevel over ikke at have prøvet.

Ikke nok med kameldriverne, man skal også prøve at undgå en masse egyptere, der sælger alt muligt souvenir bl.a. skarabæer. De starter med at forære en vare til dig, gratis, fordi man er "special friend". Så snart man har fået deres skrammel i hånden, beder de om "a little something", og de er meget ihærdige og er svære at slippe af med. Morale: modtag ikke "gratis" gaver.

cairo-02jpeg

Vi besøgte også en tæppeskole, hvor der blev knyttet og vævet ægte tæpper. Tæpperne knyttes af børn, som arbejder 5 timer om dagen og bliver undervist 4 timer om dagen. Det var fantastisk at se disse børn arbejde, 4 stk. pr. tæppe, og det gik hurtigt. Det må være meget hårdt for disse børn.
Det var nogle meget smukke tæpper, og vi faldt for et, som vi købte til en meget favorable pris efter at have pruttet om prisen.

Efter en dejlig frokost gik turen til de 3 største pyramider i Giza. Det er et ubeskriveligt syn og stadig ufatteligt, hvordan de er bygget. Vi var helt inden i den mellemste pyramide, Khefren pyramiden, det var spændende, men jeg var ret bange for, at den skvattede sammen over os. Men den holdt, og vi kom ud igen i fri luft ca. 35 grader. Inde i pyramiden var der også meget varmt.

Området omkring pyramiderne er kun ca. 2% udgravet, så der ligger stadig et stort udgravningsarbejde forude. Fra pyramiderne gik vi hen og så den store Sfinks, og den var rigtig stor. Jeg var dog ikke med helt henne og røre ved den, da jeg havde travlt med at finde et toilet, endelig fandt jeg et, men INTET toiletpapir.
Jeg bad en tjener om noget papir og fik 1 stk. serviet - i den dejlige stive kvalitet - så jeg opgav og klarede den til næste stop.
Morale: Ha’ altid papir på dig.

Vi sluttede dagen med et besøg på en papyrusfabrik, hvor vi så, hvordan papyrus bliver til. Meget interessant. Ca. kl. 17.00 nåede vi trætte og stoppet med indtryk til hotellet, hvor vi straks hoppede i pølen.

Om aftenen kastede vi os ud i den store buffet på hotellet og bestilte egyptisk rødvin. Føj, hvor den smagte, den smagte muggent og lugtede også sådan, så det var ingen nydelse. Senere på aftenen fik vi at vide, at vi skulle have klaget, for vinen var gæret. Nogle andre fra selskabet havde været uden for det samme og havde fået den byttet.

cairo05jpg

1. september - Cairo
I dag gik turen til den muslimske del af Cairo, hvor vi kørte gennem den meget fattige del. Det var forfærdeligt at se, hvor usselt folk bor, man tror ikke sine egne øjne. Vi besøgte Rifai-moskeen (1869), bygget af Kong Faruks dronning. Vi måtte smide skoene uden for moskeen, og jeg fik en kjortel på p.g.a. mine uterlige bare knæ og skuldre.

Det var en meget smuk moske, malerierne i lofterne var malet af een mand, og det tog ham 8 år, det kan man vist kalde fast arbejde. Shahen af Iran har sit mausoleum her i denne moske.

Bagefter så vi Citadellet, en gl. fæstning, med Alabaster-moskeen, opført af Muhammed Ali, 1830-48. Derfra kørte vi forbi dødebyen, en gl. kirkegård, hvor folk p.g.a. boligmangel er flyttet ind i gravkamre og bor på kirkegården.

Vi endte i Khah el Khalili, den store basar i Cairo. Det var meget spændende at se alle disse forretninger (meget små) med alskens skrammel, gode ting, fødevarer og håndværkersteder blandet mellem hinanden. Igen en helt anden levevis og med megen fattigdom. Egypterne er i øvrigt meget venlige og gæstfri. De viser os meget gerne deres værksteder, og hvordan de lavede varerne.

Vi smagte kaktusfrugter og mango juice (friskpresset), det smagte godt. Det kniber stadig med at finde små listige steder med øl. Vi kan få kaffe, te og en god vandpibe m/hash, måske man skulle prøve! Når vi spørger efter øl, bliver de helt forskrækkede og ser underligt på os.
Om aftenen spiste vi middag i Palmehaven på hotellet, hvor der var levende musik, som i dag var til at holde ud at høre på. Hvidvinen blev testet, den var meget bedre end deres rødvin.

aswandmningjpg

2. september - Aswan
Kl. 4.15 blev vi vækket, det var MEGET tidligt - kalder man det ferie!! Vi skulle med fly til Aswan kl. 7.30, så det var nødvendigt.

Da vi nåede Aswan, tog vi direkte til Aswan dæmningen og så denne. Det er et fantastisk bygningsværk, man forestiller sig ikke, hvor stor den er. Derfra kørte vi over den gl. dæmning og sejlede med en lille båd til en ø, hvor Philae templet lå. Båden var meget gammel, jeg tror ikke den kunne klare et sikkerhedstjek, der var f.eks. ingen redningsbælter. Men det tager egypterne ikke så tungt, man kan vel svømme.

Philae templet havde ligget på en anden ø, men da dæmningen blev bygget, blev øen oversvømmet, så templet stod under vand. Derfor har man flyttet det til en anden ø for at bevare dette smukke tempel.

Herefter tog vi til det store granitbrud, hvor den ufuldendte obelisk ligger. Obeliskerne blev hugget i et stykke direkte ud af granitten, og denne blev ikke færdig, da der var en revne i granitten. Det store obelisk på Concorde-pladsen i Paris kommer herfra. Igen undres man over, hvordan de har kunnet hugge så store obelisker ud af granit i et stykke - og uden maskiner. Transporten skete ad Nilen på papyrusbåde.

Så gik turen til ISIS hotel, et dejligt hotel lige ned til Nilen. Vi fik hurtigt installeret os og sprang i pølen, da temperaturen her i Aswan er ca. 45 grader i skyggen - OG det er varmt!

Om aftenen tog vi op til et meget pompøst hotel "Old Cataract", hvor vi fra terrassen kunne nyde solnedgangen over Nilen og lytte til klassisk musik. Det var meget smukt begge dele. Vi drak en Campari/orange, men der var ikke meget Campari i, men dyr nok. De er altså ikke gode til det med vin og spiritus. Hotellet var i gammel engelsk stil - meget spændende.

Turen til "Old Cataract" gjorde vi i "kaleche" (hestevogn), og normalt koster turen 2-5 pund pr. vogn, vi betalte 5 pund pr. person (6 personer). Bagefter kunne vi bedre forstå, at han slog sig på lårene af grin, da vi steg ud, han har da tjent en hel dagløn på denne ene tur, men flink var han.

Senere gik vi indendørs, hvor der var dejlig aircondition, man kan desværre ikke holde ud at spise udenfor, det føles som en sauna - selv om aftenen. Under middagen så vi mavedans og nubisk folkedans, det var meget sjovt og
festligt. Vi blev budt op til dans af disse nubier,
som bare er 2 hoveder højere end os, og de har meget store fødder og hænder.
Efter en lang dag faldt vi hurtigt i søvn. I morgen bliver vi vækket kl. 4.00, da vi skal til Abu Simbel, ca. 280 km syd for Aswan. P.g.a. varmen er det en fordel at starte tidligt.

sherryboat-08jpg

3. september - Abu Simbel
Kl. 5.00 startede bussen til Abu Simbel, hvor vi skulle se Ramses II’s to templer, som er bygget ind i klipperne. Turen gik gennem den nubiske ørken, hvor vi ca. 6.30 standsede og nød solopgangen over ørkenen. Det var et fantastisk syn og temperaturen var vel kun oppe på 30 grader, så vi forstod, det var en fordel at starte tidligt.

Vi nåede Abu Simbel. Det var nogle fantastiske, meget velbevarede templer med mange relieffer, stadig med flotte farver. Disse templer var hugget direkte ind i klippen og p.g.a. Aswan dæmningen har man også måtte flytte disse d.v.s. man måtte faktisk flytte en del af bjerget - - - og nu er der ca. 50 grader, det er utroligt - suk!!

abusimbel-07jpg

Hjemturen gik igen gennem ørkenen, der er kun en vej, vi standsede ved en lille (den eneste) restaurant, en plads med nogle palmeblade, som læ og skygge. Vi spiste vores madpakker, det gik hurtigt, for der var kun meget lidt læ for solen, og vinden føltes som en hårtørrer. Vi kom hurtigt tilbage til bussen med aircondition.
Senere oplevede vi fatamorgana over ørkenen, det var fantastisk. Det ser fuldstændig ud som om, der er en sø, hvor bjergene (sandbankerne) spejler sig i søen. Man tror ikke sine egne øjne, og søen er der ikke og har aldrig været der.

Om aftenen gik vi på basaren og så på alskens varer, det er meget interessant at se livet i disse basargader. I morgen skal vi indlogeres på Nilkrydstogt-skibet, det er vi spændt på.

4. september - Nilen

I dag til frokost skal vi borde Nilkrydstogt-skibet "Sherry Boat", bagagen skulle først være klar kl. 9.00. Ren afslapning at sove længe!

Formiddagen begyndte med sejltur med Feluka på Nilen. Feluka er en speciel sejlbåd typisk på Nilen. Vi sejlede stille og roligt til den anden side af Nilen og så Aga Khans marmor mausoleum. Derefter sejlede vi til en lille ø, Kitchener-øen, og besøgte en botanisk have. Der var mange smukke træer, som vi ikke kender i Danmark. Mange stueplanter vokser som træer f.eks. julestjerner. Akacietræerne blomstrede i alle mulige smukke farver. Bourgonvilla blomstrede, specielt den hvide, som man ikke ser i Danmark.

Endelig bordede vi "Sherry Boat" og fik vores kahyt. Kahytten var alle tiders med dejlig udsigt, og båden var, som vi havde forestillet os. Meget lig den fra filmen "Døden på Nilen", Hercule Poirot har vi dog ikke set endnu.

Eftermiddagen var til fri disposition, men de fleste af os sejlede med Shaban, en lokal beboer, i "Moon River" (feluka) på besøg i hans nubiske landsby. Det var en smuk tur ned ad Nilen. Ved kajen blev vi nærmest overfaldet af landsbyens kvinder og børn, som solgte hjemmelavede smykker, hæklede hatte o.s.v. - ikke lige min smag. De var ikke til at ryste af os, nu irriterede det os MEGET, at man ikke bare kan få lov til at gå i fred.
Disse kvinder forlader aldrig landsbyen, når de først er blevet gift. De passer børn og laver disse håndarbejder, som de forsøger at sælge til turister.
Vi blev budt på "Karkadeh" (hibiskus te). Igen så vi meget primitive boliger, men alle så glade ud.

Vi sejlede retur mod vores krydstogtskib, smuk tur, stille og rolig. Rolig i ordets bogstaveligste forstand, der var bare 0 vind og feluka’r har
ingen motor. Det tog os næsten 3 timer at komme tilbage, mod normalt 1 time. Vi så en meget smuk solnedgang fra "Moon River". Vi nåede skibet kl. 20.15 og middagen er kl. 20.30 præcis, så vi havde travlt med at få bad og klæde om. Man serverer nemlig ikke maden, før alle er bænket om bordene.
Efter middagen var der mavedans og nubisk folkedans i salonen.

falukka-12jpg

5. september - Nilen
Skibet sejlede kl. 5.00, vi checkede det dog ikke. Kl. 8.00 startede vi til fods på tempelbesøg. Kom Ombo templet, som ligger tæt ved Nilen. Igen en meget spændende historie bag dette tempel, som er et dobbelte tempel med 2 nøjagtig ens halvdele. Krokodillemumier var udstillet i et lille kapel. Disse dyr blev også betragtet som hellige.

Retur til skibet til morgenmad og afslapning på soldækket ved pølen indtil vi lagde til ved Edfu ca. 4 timer senere. Endnu et tempelbesøg. Turen fra skibet foregik i hestevogn. Meget stort tempel bygget til guden Horus. Nu er vi snart TT (tempel trætte).

Efter frokost skal vi bare slappe af resten af dagen, dog er der 5 o’clock tea kl. 5.30! At sidde på solterrassen og betragte livet langs Nilen er fantastisk. Det skifter fra ørken til palmeplantager, sukkerrør, små lerklinede landsbyer, hvor børnene leger ved vandet og kvinderne vasker tøj i Nilen. Dyrene bor i den åbne gård ved siden af husene. Det er som om, der kører en film for os.

I aften er der Kalabea-fest ombord, hvor alle har investeret 10-20 pund for en sådan dragt. Det er den typiske egyptiske lange kjortel. Det bliver sikkert festligt. Ikke mere for nu, af sted til solskin på dækket.


Aftenen blev dog ikke som forventet for mig, for efter 5 o’clock tea startede jeg "Cairo-quick-step", og det fortsatte hvert 5 minut til ca. Kl. 22.00. Derefter gik det nogenlunde. Det var ellers meget festligt at se folk i kalabea, som er meget forskellige i mange festlige farver. Middagen var orientalsk buffet, meget lækker, efter sigende. Min middag bestod af en ¼ bolle og masser af vand.

Da middagen var ved at være slut, blev lyset slukket og tjenerne kom syngende ind med 4 lagkager. Disse var til 2 par, der var på bryllupsrejse og 2 par på sølvbryllupsrejse. I vores gruppe var de 2 sølvbrudepar, bl.a. os selv. Det andet par havde haft sølvbryllup samme dag som os.

Efter middagen var der dans og en masse andre sjove indslag. Min mave havde det rimelig godt, så jeg troede jeg slap med dette. Kl. 5.00 startede Bent sin "Cairo-quick-step"!!

6. september - Nilen
Vi sov længe, ingen af os havde lyst til morgenmad. Vi sad og hang lidt på dækket i skyggen, men efter et par timer gik vi ned og sov. Om eftermiddagen var jeg næsten frisk, men Bent havde det ikke så godt. Skibet var meget affolket, der var mange, der led af samme maveonde. Efter teen gik vi en tur med guiden i Luxor, desværre var vi nødt til det, da vi skulle hæve penge. Ingen af os havde rigtig lyst til denne gåtur.

Hun viste os bl.a. en guldsmed, skrædder, fotohandler, boghandler, hvor det kunne betale sig at handle. Vi så også det gamle hotel "Windsor Palace", hvor "Døden på Nilen" er optaget. Luxor er en hyggeligere by end Aswan.

Vi dristede os til at spise lidt suppe til aftensmad, og derefter gik vi i seng. Vi håber, vi er helt friske i morgen.

7. september - Luxor
Vi forlod vores dejlige krydstogtskib efter morgenmaden og kørte til Karnak templerne, de største i verden. Det er snart svært at holde rede på disse templer, og de ligner MEGET hinanden. Herfra kørte vi til Luxor templet, som også var stort og flot. Der var bygget en moske oven på templet, mens templet havde været dækket af sand. Det så pudsigt ud.

Vi skulle ikke bo på ISIS-hotellet, som planlagt, men på ETAP-hotellet, som skulle være bedre. Det er i hvert fald super, og pølen er testet her i eftermiddag.

Inden vi spiste middag på hotellet, gik vi en tur gennem basaren. Det er de samme varer, der sælges, og samme leben som alle andre steder. Vi købte os nogle T-shirts.

8. september - Luxor
Så er afslapningen forbi, vi blev vækket kl. 4.45 og startede vores udflugt til "westbank", hvor vi bl.a. skal besøge "Kongernes Dal", "Dronningernes Dal" og Hatshepsuts tempel. Hatshepsut var den eneste kvindelige farao.

Kongegravene er fantastiske med alle væggene smukt dekorerede med relieffer, som symboliserer faraoens rejse til det evige liv. Farverne blå, gul, grøn, brun, orange står lige så klare, som var de malet i går. Men det er ca. 4.000 år siden. Vi besøgte 3 kongegrave
og 2 prinsegrave.

Vi havde en drikke pause hos Sheik Hussein, som nu er 92 år. Han er den eneste nulevende, som havde været med til udgravningen af Tut Ankh-amons grav. Desværre var denne grav ikke åben for publikum længere.

Vi besøgte også et alabasteri, som der ligger mange af her i Luxor. Nu er vi blevet bedre til at ryste børn og andet godtfolk af os.

Disse kaster sig over turisterne og sælger alt muligt skrammel. Børnene tigger om "baksis" (penge), kuglepenne, læbestifter o.lign. Havde vi dog bare taget nogle af vores mange gl. kuglepenne med, de havde gjort lykke.
Da vi kom tilbage til hotellet, aftalte vi med et par, at besøge det store lokale kamelmarked.

temple-karnak-09jpg

Vi tog en "Kaleche" og bad driveren om at køre os til dette marked. Vi er også blevet gode til at få disse til en god pris. Han kørte os ud bag om Luxor, men vi så ingen kameler, han påstod, at markedet var slut. Vi så andre dyr, som geder, køer, ænder o.s.v., som der handledes med. Turen gik også forbi den lokale befolknings bebyggelse. Jeg er glad for, at jeg ikke bor her. Det var en interessant tur, men kameler så vi ingen af!

Om aftenen gik vi igen en tur i basaren og fik gjort forskellige indkøb. Det er desværre meget vanskeligt bare at få lov til at kigge på varerne, man bliver straks inviteret indenfor, fordi man er deres specielle venner og bliver budt på te. Det er RET IRRITERENDE.

9. september - Luxor
Igen kl. 4.45 blev vi vækket og sejlede til vestbredden. I dag skulle vi se arbejdergrave og adelsmandsgrave. De var meget mindre end kongegravene, men meget smukt dekoreret i fantastiske farver.

Endnu et tempelbesøg, dette var dog meget anderledes end de tidligere templer. Der er i øvrigt mulighed for i morgen at besøge et tempel, som en ekstra udflugt, men INGEN har meldt sig til denne tur. Nu er vi TTT (temmelig tempel trætte).
Resten af dagen (fra kl. 10.00) havde vi fri. Vi valgte at blive på vestbredden og kigge lidt på livet der. Vi gik gennem små landsbyer og blev ustandseligt inviteret ind i husene af de små børn. Jeg er ved at få kuller af de unger. Vi rendte ind i et lokalt marked med især grøntsager, alt foregår siddende på jorden, så alt og alle er meget beskidte.

Så kom vi lidt væk fra vejen langs en kanal og blev igen et sted inviteret ind af husets herre. Vi besluttede at sige ja tak og blev vist rundt i huset. Et lerklinet hus (eller slamklinet). Dyrene boede ved siden af beboerne. Vi sad i "fjernsynsstuen". TV’et stod i en niche på væggen, der var to brikse og intet andet, kun de rå vægge. Vi blev budt på te, som smagte afskyeligt, herefter havde vi set nok og ville gå, men nej så let gik det ikke. Vi skulle også ryge en vandpibe sammen med husets herre. Han kunne i øvrigt kun to ord på engelsk (yes/no), børnene kunne lidt flere engelske gloser. Konen så vi kun et glimt af et par gange.

Vi prøvede at ryge denne vandpibe, men blev helt ør i hovedet efter et par hiv. Vi skulle sidde ved siden af herren. Så blev jeg pludselig igen vist rundt i huset af konen, så mændene kunne ryge pibe i fred. Manden sad og nappede Bent i bagen, og lagde an på ham, så da jeg kom tilbage, måtte vi se at komme videre, afslog tilbud om frokost og slap endelig ud. Jo, egypterne er meget gæstfrie. Vi forærede vore lommelygter til børnene, de blev meget lykkelige for dem. Vor vandring fortsatte ned til båden, som sejlede lokalbefolkningen over Nilen. Det var også sjovt at se dette leben. Efter frokost må resten af dagen være ved pølen.

Vi nød eftermiddagen ved pølen og efter en lille lur og et bad, gik vi en tur i byen for at købe de sidste ting. Vi er efterhånden blevet gode til at få priserne ned. Vi er også blevet gode til at ryste børnene af os. Vi tog en "Kaleche" hjem, nu kender vi prisen 1-2 pund pr. næse. De starter altid med 10-15 pund pr. vogn.

I dag var vi rigtig sultne og ville spendere en god middag. Vi gik op i restauranten på hotellet og bestilte fyldte duer (Egypt style) og kastede os ud i en fl. rødvin. Vinen var muggen, så efter lidt overtalelse, gik Bent med til at jeg klagede over den. Tjeneren gav mig ret, og vi fik en ny, den var bedre, men smagte ikke særlig godt

Så kom vores duer, det var lidt af en skuffelse. Der var ikke meget kød på disse, og de var fyldt med ris, som ikke smagte særlig godt. (Havde det bare været nogle af Ottos duer (Ulla style)). Som kompensation for vort fejlvalg, ville vi spendere "Crepes suzettes" som dessert, men det ville være vare ca. 15. min og egyptiske minutter er mindste dobbelt så lange som danske, så vi opgav. Vi fik dog en kop kaffe og småkager på husets regning.

Vi betalte og gik i isbaren for at få en lækker isdessert, men den havde lige lukket. Det var ikke vores aften. Så en cappuchino ved pølen, men ak, maskinen var lige gået i stykker. Så gik vi op på værelset og tog en Campari på altanen. Hm!

kongernesdal-10jpg

10. september - Luxor
Vi sov længe, det var skønt, og vi gav os god tid til morgenmaden. Kl. 10.00 lå vi ved pølen, og her blev vi til ca. kl. 16.00, så havde jeg fået nok.

Senere gik vi ned for at hente nogle skjorter, som Bent havde fået syet.

Efter middagen gik vi ud ved pølen, hvor der var musik og underholdning. Aftenerne er bare skønne, temperaturen er ca. 30 grader. Det var vor sidste dag i Luxor, i morgen går det hjemad via Cairo. Vi glæder os til at komme hjem, vi syntes, vi har været hjemmefra i meget lang tid. Vi har oplevet så meget på disse 12 dage.

11. september - Cairo
Flyet fra Luxor til Cairo var kun lidt forsinket, og Allah ville, at vi landede i Cairo.
Vi blev indlogeret på et hotel ved lufthavnen. Vi tog en tur ind til byen og gik op i Cairo-tårnet, hvor der er en fantastisk udsigt over Cairo. Vi kunne se pyramiderne i baggrunden og flere andre steder, som vi havde besøgt. Derefter vandrede vi lidt rundt i byen og spiste frokost. Vi kunne igen konstatere, at Cairo er en beskidt, larmende storby.

Vi kørte retur til hotellet, hvor vi havde aftalt at spise middag sammen med hele gruppen.

12. september - hjemme
Hjemturen gik som planlagt og vi landede i Kastrup kl. 13.30. Jytte og John hentede os og kørte os til Duevej, hvor vi straks kastede os over en kold dansk øl. Det var skønt.

Ude er godt - men hjemme bedst.