Korsika rundt i bil - 2013

22. juni - afrejse/ Solenzara
Afrejse fra Hørsholm med tog, fly uden problemer. Den lejede bil - Renault Megane - var klar og var helt ny, havde kørt ca. 1.000 km. Da vi ikke var bekendt med nye nøgler, havde vi lidt problemer med at få startet bilen, så jeg måtte et par gange hen til manden på stedet. Endelig lykkedes det og heldigvis checkede vi GPS’n, som vi ikke kunne få til at virke, for 3. gang måtte jeg gå hen til manden, som dog konstaterede, at den ikke virkede. Vi skulle køre ca. 90 km. til vort hotel i Solenzara.

Det var en smuk tur med udsigt til havet på den ene side og Bavella bjergene til den anden.

Vi nåede hotel Marquis et Mer ca. 20.15. Vi fik et family room - d.v.s. 2 vær. - med et kæmpe badeværelse. Meget charmerende typisk fransk.

Byen ligger ved udmundingen af Solenzara floden. Byen har ca. 1200 indbyggere og er opstået omkring den lille havn, som i dag er center for turismen på østkysten. Byen har badestrande både syd og nord for byen, og er perfekt udgangspunkt for den sydøstlige del af øen samt Bavalla bjergene.

Vi gik en tur til havnen, hvor vi spiste middag.

hotel-maquis-et-merjpg
Hotel Maquis et Mer

23. Juni - Porto-Vecchio / Bonifacio / Solenzara
Vi kørte mod Porto-Vecchio. Der var en fantastisk udsigt mod havet med den ene smukke lagune med azurblåt vand efter dan anden og langs vejen stod masser af smukke store nerier. Vi nåede Porto-Vecchio, men det var umuligt at finde en parkeringsplads, så vi måtte lidt uden for byen at parkere. Efter at have betalt 2 Euro for parkering opdagede vi, at det var gratis at parkere om søndagen!!!

Porto-Vecchio er Korsikas tredje største by med ca. 10.000 indbyggere, som dog vokser i højsæsonen til ca. 80.000. “Den gamle havn” var en gang kendt for sin saltproduktion, som en vigtig eksportvare for de genovesiske besættere. Den gamle bydel er domineret af en fæstningsmur og fem vagttårne. Vi gik en tur rundt i den gamle bydel, som var meget charmerende ikke mindst det hyggelige torv ved kirken. Her måtte vi have en kold øl og sidde og kigge på byens liv.

Herfra kørte vi til Bonifacio, som er den sydligste by på Korsika. Byen ligger højt hævet over havet på høje kridtklinter. Byen er delt op i to dele - en haute ville, der ligger oppe på selve klinterne og en basse ville, der ligger neden for bymurene omkring en smuk havn. Haute ville er den oprindelige by, mens basse ville er en moderne turistby.

Vi tog det lille tog op til den gamle bydel, som bærer stærkt præg af de mange kampe med tykke by mure og fæstningsværker overalt. Den er lukket for bilkørsel, så vi udforskede byen til fods. Mange smalle snørklede brolagte gader med ikke mindre end tre kirker. Vi fandt udsigtspunktet Col Saint Roch med en smuk udsigt over klinterne. Vi spiste frokost i byen.

Herefter satte vi kursen hjemad holdt en lille pause ved en af de mange laguner ved vejen. Vi kørte videre på tværs af øen ad en smal , smal vej - 25 km -, og vi mødte ingen biler - jo 1 stk. og en dame med klapvogn.

Middag spiste vi igen ved havnen - vildsvin - Civet de Sanglier.

 porto-vecchiojpg
En af de hyggelige gader i Porto Vecchio

24. juni - Levie / Sartene
Vi besluttede at køre på tværs af øen - øst/vest - mod Sartene, som ligger i den sydvestlige del af øen. Fantastisk udsigt til bjerge, klipper og dale i Bavella bjergene og til Alta Rocca området. Vi kørte gennem hyggelige bjerglandsbyer, pinjeskove, udsigt til floder og fantastiske bjergtoppe. Vi holdt pause ved Auberge del Col, hvor de mange vandrere hviler ud.

Vi kørte videre mod Zonza, som er hovedby ca. 800 m’s højde i Alta Rocca området. Zonza er en hyggelig bjergby med mange vandrere og mountainbikere. Jagt, fiskeri og turister holder sving i byen fra april til oktober.

Næste stop var Levie endnu en lille bjerglandsby i ca. 700 m’s højde. Byen ligger i Alta Rocca området på Levie platauet mellem dalene Rizzanese og Fiumicioli. Her spiste vi frokost, og det var skide koldt.

Vi nåede Hotel les Roches i Sartene. Hotellet var OK, vi byttede dog værelse, da vi ikke gad have værelse med udsigt til indkørslen. I stedet fik vi et værelse med den mest pragtfulde udsigt over Rizzanese dalen og bjergene. Sartene er hovedbyen i området og den ligger på en bjergtop ca. 13 km fra kysten og har ca. 3.500 indbyggere. Den gamle bydel har meget snævre gader med små passager, trapper og porte - og mange turister!! Byens hyggelige torv ligger omkring et mindesmærke for de faldne i 1. og 2. verdenskrig. Her satte vi os og fik en kæmpe isdessert, som vi havde set så mange steder - nu skulle det prøves. Det var så det!!!

Senere gik vi igen til byen for at spise middag. Vi var sent ude, så byen var nærmest død, og der var ikke mange restauranter, der havde åbent, der var meget mere liv om dagen. Vi fandt dog et sted, hvor vi spiste laks, ikke nogen kulinarisk oplevelse. Hjemme på værelset nød vi fra altanen solnedgangen over dalen og bjergene. Fantastisk smukt.

hotel-les-rochesjpg
Udsigt fra Hotel les Roches over Rizzanese dalen

25. juni - Campomoro / Propriano / Sartene
Efter morgenmaden satte vi kursen mod Tour Campomoro, et af de smukkeste og bedst bevarede vagttårne på øen. Vagttårnet har oprindelig holdt vagt over trafikken ved mundingen af Valinco-bugten. Landsbyen Campomoro er en lille hyggelig flække med mange turister og ingen P-pladser. Endelig lykkedes det at finde en P-plads og vi begyndte turen op til tårnet. Det var en lidt strabadserende tur, men en tur med en flot udsigt over bugten. Da vi nåede tårnet skulle vi betale for at komme op i tårnet, men det ville Bent ikke, så jeg måtte alene gå derop - jeg ville have det hele med. Fantastisk udsigt fra tårnet 360 grader rundt. På vejen ned spiste vi frokost i byen.

Næste stop på turen var Propriano, som ligger ved Valinco-bugten midt mellem Ajaccio og Bonifacio. Byen har ca. 3200 indbyggere og turister kommer hertil for at bade, dykke, snorkle og diverse former for sejlsport. Der går flere bådture herfra ud i bugten.

På vej hjem kørte vi forbi Spin a Cavallu broen, som ligger malerisk nord for Sartene med bjergene i baggrunden. Broens bue er særlig, idet den er formet som en trekant og dermed adskiller sig fra mange andre broer. I nærheden besøgte vi vingården Domaine Fiumicicoli, rødvinen går for at være øens absolut bedste. Vi købte en flaske, den var forholdsvis dyr, og glæder os til at nyde den i DK.

Vi spiste gourmet menuen i hotellets restaurant, og det var meget lækkert. Fra restauranten kunne vi nyde solnedgangen over bjergene.

maison-villa-proprianojpg
 

26. juni - Ajaccio / Vivario / Ile Rousse
Planen er i dag at køre til Ajaccio, som ligger ved den store Ajaccio-bugt. I byen er Napoleon Bonaparte født og opvokset. Da han kom til magten befalede han, at øens hovedsæde skulle flyttes fra Corte til Ajaccio. I dag er der ikke mange korsikanere, der tænker på byen som hovedstad. De fleste mener stadig, at Corte er den ægte hovedstad. Napoleon er ikke særlig velset på øen - han gjorde ikke meget for at forbedre forholdene på øen.

Vi holdt formiddagspause og købte cafe latte på en cafe, men croissant hos bageren ved siden af. Det gik hvis ikke i DK. Byen bærer i øvrigt præg af, at Tour de France skal starte her.

På markedet, hvor der sælges lokale produkter og råvarer, købte vi pølse og forskellige patéer. Varerne sælges af de lokale producenter, og der er masser af smagsprøver.

Vi kørte på tværs af øen mod Corte. Det blev mørkere og mørkere og skyerne trak sammen over bjergene. Men udsigten er fantastisk.

I Vivario spiste vi frokost. Vivario er en lille bjergby, beboet af folk som fårehyrder og jægere. Der er meget vildsvinejagt her omkring. I dag lever byen af turisme og der arrangeres vildsvinejagt, fiskeri vandreture.

Mens vi var i byen styrtregnede det og tordnede. 
Herefter kørte vi videre mod Corte, som vi dog blot kørte igennem på grund af vejret, og satte kursen mod Ile Rousse, vores sidste bestemmelsessted.

ile-roussejpg
Den centrale plads i Ile Rousse er Place Paoli

Ile Rousse ligger i den nordvestlige del af øen ved vandet. Den blev anlagt af nationalhelten Pascal Paoli i 1758 på ruinerne af den romerske bebyggelse Agila. Han brugte kystbyen til at modtage forsyninger til sine tropper midt på øen. Byen er opkaldt efter den store røde granit ø, der ligger i havet ud for byen. I havnen er der mange lystsejlere samt en del færger fra Italien og fastlandet. Der er også en del gode badestrande.

Den centrale plads “Place Paoli” er omgivet af mange caféer, restauranter, kirken samt torvehallen. Overalt på pladsen spilles det ivrigt Petanque. Torvehallen er åben hver dag til ca. kl. 12.00 og der sælges frisk fisk, grøntsager, lokale specialiteter, som olivenolie, honning, marmelade, pølse, paté, oste, lufttørrede skinker og kagespcialiteter.  

Vores hotel l’Escale cote Port var sprit nyt, åbnet for 4 mdr. siden. Det var meget moderne og high tech sort/hvidt indrettet. Det 1. værelse vi fik, havde en mistænkelig muggen lugt, så vi fik et andet værelse med en lille terrasse med eftermiddag-/aftensol.

Middag spiste vi på en restaurant på torvet.

cartenejpg

27. juni - Les Calanches / Ile Rousse
Vi startede dagen med at gå på marked for at købe ind til aften. Vi købte pølser, paté og frugt.

Dagens mål var Les Calanches - de røde klipper.

Klipperne skifter farve fra rødbrune til nærmest ildrøde afhængig af solen. Det er fantastiske klippeformationer. Stierne snor sig gennem det klippefulde landskab langs bjergkammen med udsigt over Portobugten og Middelhavet.

Turen dertil gik ad snoede bjergveje med meget skarpe hårnålesving og 1. stop var Partinello. Inden vi nåede dertil havde vi dog begge overset nogle vejskilt, hvilket betød kørsel på en MEGET smal vej, heldigvis mødte vi ingen biler, det ville være meget svært at passere. Vi vendte bilen, og da vi endelig så et levende væsen, spurgte vi om vej, og herefter var vi på rette vej - det kostede ca. 3 kvarter!!!

 I Partinello drak vi vores cafe latte.

Videre ad smukke bjergveje med en skøn udsigt over bugten. Bjergene blev mere og mere røde og endelig efter ca. 75 km nåede vi Les Calenches. Vi gik ned ad en meget smal sti med store sten som trapper - mere eller mindre nemme at gå på. Men en fantastisk oplevelse. Vi gik dog ikke helt ned til vandet, men så langt ned at vi så klipperne og vandet.

Herfra kørte vi videre til Porto, hvor vi spiste frokost (ca. 15.30), så vi var sultne.

Også i denne by var der tegn på Tour de France, som skulle igennem byen. Porto ligger ved Porto flodens udløb og tidligere var byens vartegn et vagttårn og en samling fiskerhuse. Nu er der skudt hoteller og campingpladser op omkring byen.

Herefter fortsatte vi på tværs af øen mod hovedvejen og måtte gennem mange skarpe hårnålesving og mødte på vejen en masser geder, grise og køer. Fantastisk flot ture igennem byen Calacuccia, som ligge fredeligt ved floden Golo. Floden skærer sig igennem bjergmassivet mod sit udløb ved østkysten. Man har forstået at udnytte flodens vandmasser ved at opdæmme floden ved byen til en kunstig sø og dermed producerer elektricitet.

Endelig hjemme ca. 19.00 efter en lang oplevelsesrig og anstrengende dag - især for chaufføren.

På terrassen nød vi vores pølser, paté, frugt og et glas vin.

lescalanchesjpg
Les Calanches - de røde klipper

28. juni - Calvi / Ile Rousse
Igen i dag gik vi på marked for at købe ind til frokost. Vi købte crevettes (kæmperejer) og langustines (jomfruhummere), som skal nydes på terrassen.

Herefter kørte vi til Calvi, som er hovedby i Balagne og den største by i området med godt 5000 indbyggere og har Korsikas 3. største havn. Calvi har haft en central position i de mange politiske kampe på øen, og det var i farvandet ud for Calvi, at den engelske søhelt lord Nelson mistede synet på det ene øje.

Det store citadel rejser sig majestætisk over byen. Indenfor Citadellet tykke mure er der snørklede gader med toppede brosten. Gaderne går op og ned, så man får sved på panden, men der er en fantastisk udsigt over byen og bugten. Vi slentrede rundt i gaderne, som er bilfri og her er meget stille. Midt i citadellet ligger katedralen Saint-Jean Baptiste fra det 13. Årh. Naboen til katedralen er Caserne Sampiero, oprindelig guvernørbolig, men er senere overtaget af fremmedlegionen.

I den nordlige ende af citadellet ligger resterne af det hus, som man mener Christoffer Columbus skulle være født i 1451.

calvicitadeljpg
Cafeen hvor vi nød en kold øl

Efter turen rundt i citadellet fandt vi en solrig plads ved havnen og nød en kold øl.

Også denne by bar præg af det kommende Tour de France med bl.a. store flotte lagkager med Tour de France pynt.

Hjemme forberedte vi vores frokost, men desværre opdagede jeg, at jomfruhummerne var rå!!!! Den fejl har jeg faktisk begået tidligere, men da betød det ikke så meget, da vi havde et køkken, men det havde vi ikke her. Jeg havde opdaget, at naboerne havde et lille køkken og heldigvis var de søde og tilbyde, at vi kunne stege dem der. Så det endte med at blive en herlig frokost.

Efter frokost gik vi en tur til “den røde ø” i Ile Rousse. Det er en smuk tur med udsigten over havet og klipperne, som skifter farve alt efter solen. På toppen findes et velbevaret vagttårn, som er byens vartegn. Senere gik vi en tur til torvet og shoppede lidt og bestilte bord på l’Escale restauranten, hvor vi om aftenen nødt deres gourmet menu. Det var meget lækkert.
 
ajaccio-corsicajpg
Byen Ajaccio, hvor Bonaparte er født

29. juni - Ile Rousse / Ponte Leccia
Så er det hjemrejse dag, og da vi havde pakket, gik vi en sidste tur rundt i Ile Rousse og spiste lidt frokost. Vi havde valgt besøg i Bastia fra, på grund af Tour de France, som skulle slutte dag 1 her, så vi skulle forvente lidt trafikproblemer. Det viste sig dog ikke at være noget problem, så vi kunne sagtens have kørt til Bastia, så den har vi til gode.

I stedet kørte vi til den lille bjergby Ponte Leccia, hvor det lille gamle ramponerede tog, som passerer bjerge, kløfter og slugter, har knudepunkt. Toget er fra 1931 og har fået tilnavnet TGV, dog står V’et ikke for vitesse (hastighed) men vibrations (vibrationer). Efter en cafe latte pause kørte vi videre mod lufthavnen og passerede viadukten tegnet af Gustave Eiffel, som bare kunne det med store jernkonstruktioner.

Vi nåede lufthavnen i god tid uden trafikproblemer, fik afleveret bilen og fandt ud af, at lufthavnen var lukket i 2 timer på grund af Tour de France. Surt show. Vi satte os udenfor på nogle store sten og drak vand!!!  

Flyet var ca. 2 timer forsinket, da det ikke kunne lande pga. Turen.

En skøn ferie og en dejlig fødselsdagsgave.