Portugal rundt i bil - 1997

3. juni
Vi skulle flyve ved 9-tiden fra Kastrup og landede i Lissabon ca. kl. 12.00. Efter at have fået vores værelse på Penta Hotel ville vi gå til centrum i Lissabon, men det var alligevel for langt, så vi tog en taxi til Alfama. Alfama er et gammelt kvarter i Lissabon et af de få kvarterer, som har været forskånet for div. jordskælv. Kvarteret er meget kuperet, med snævre, stejle gader, som ofte er omdannet til trappegader, hvorfor der ikke kører mange biler. Der er et specielt liv i gaderne med mange små forretninger og restauranter. Følger man gaderne opad, ender man på borgen, Castelo Sao Jorge. Inden vi nåede helt op, måtte vi lige smage en dejlig fadøl og nyde udsigten over Tejo floden med udsigt til den gamle bro og den nye, som er under bygning, planlagt åbning i 1998.

Castelo Sao Jorge er Lissabons borg, som stammer helt tilbage fra romertiden.
Den er velbevaret, og fra borgpladsen er der en meget flot udsigt over hele Lissabon. Fra borgen gik vi videre ned gennem de smalle gader til Rue Augusta, en af gågaderne i Lissabons centrum. Her satte vi os og nød det gode vejr, fik en cappucino og et glas vin og betragtede folkelivet.
Vi tog tilbage til hotellet og slappede lidt af, inden vi igen tog ind til centrum for at spise middag.

Vi gik en tur i bydelen Bairro Alto og fandt en restaurant, hvor der var Fado sang som underholdning. Fado er en typisk portugisisk folkesang, der oftest er melankolsk eller sentimental. Typisk er det en kvinde/mand, der synger og en, der spiller på en speciel guitar.

belem-lisbonjpgBelém - søfolk som skuer ud til verden

4. juni
I dag skulle vi have vores bil udleveret kl. 8.30, så vi stod tidligt op - men det viste sig at være kl. 9.30, og vi fik først bilen kl. 11.00. Det er typisk den sydlandske mentalitet. Det var en Fiat Punto, en dejlig bil. Vi fik hurtigt pakket bilen og af sted, men vi havde lidt problemer med de ensrettede gader, så vi tossede lidt rundt i Lissabon, inden vi fandt ud af byen. Vi besluttede ikke at køre på motorvejen, men ville køre langs Tejo floden, men vi skulle nok have valgt motorvejen, da den anden vej kun gik gennem et kedeligt industrikvarter. Nå, vi nåede Santarem, en meget hyggelig by, her spiste vi frokost på torvet og vejret var dejligt.
Vi gik lidt rundt i byen, inden vi fortsatte i bil og tog herefter motorvejen til Fatima.

Fatima er kendt for sin enorme plads, hvor pilgrimme valfarter til 2 gange om året den 13. maj og 13. oktober.
Pladsen kan rumme 300.000 pilgrimme. Herfra kørte vi mod Figuera do Foz, som skulle være vores 1. overnatningssted.
Figuera do Foz er en typisk fisker-/badeby med kilomertervis af sandstrand. Vi ankom ved. ca. 4-tiden og fik en meget dejlig stor lejlighed med altan, hvor vi kunne nyde eftermiddags- og aftensol, hvis den ellers skinnede. Det gjorde den, da vi ankom, og vi startede med en campari på altanen og planlagde dagens videre forløb. Efter et par timer trak det op til regn, og det regnede mere eller mindre hele aftenen. Dette bevirkede, at der var meget menneske-tomt på gaderne, og restauranterne langs stranden, var også tomme. Vi brugte meget tid på at køre frem og tilbage langs stranden for at finde et sted, hvor der var lidt mennesker - men uden held. Det både regnede og stormede, så vi gik ikke ret langt uden for bilen. Vi parkerede i nærheden af gågaden og gik med vore paraplyer, fandt en restaurant i gågaden, hvor der var lidt liv og spiste middag. Nu var klokken også blevet 10.30, så det var næsten natmad.

5. juni
Næste dag var vejret lidt bedre, det regnede da ikke hele tiden. Vi kørte til Coimbra, som er en af Portugals universitetsbyer og de fleste indbyggede er studerende. Den øvre del af byen er kun universitet og højere læreranstalter, derfra gå man enten ned af en masse trapper til den nedre del af byen, eller man kan gå gennem de meget stejle, smalle gader. Vi gik ned af trapperne og mærkede lidt regn, og meget snart regnede det rigtig meget, så vi løb nd på den første restaurant, vi mødte, og da det var frokosttid, spiste vi frokost. Det var ikke det mest spændende sted, men der var tørvejr. Vi fik lidt frokost og var desværre nødt til at udvide frokosten med en dessert, vi skulle vente på tørvejr.
cathedralcoimbrajpg
Den gamle Catedral i Coimbra med Universitetet som nabo

Efter frokost var det bedre vejr, så vi fortsatte rundt i den gamle bydel og undervejs kiggede vi lidt på de smukke bygninger og kirker. Vi gik videre ad de smalle, stejle gader op til universitetet retur til vores lejlighed og drak kaffe med kager, som vi havde købt i Coimbra vi måtte smage en speciel kage, som er typisk for området - ja det var ikke min ide!!!
Igen havde vi problemer med at finde en restaurant, som passede os, men det lykkedes da, og vi fik en dejlig rødspætte. Men sæsonen i Figuera do Foz er vist ikke startet endnu, for der var ikke et øje i restauranten.

6. juni
Næste dag stormede det stadig, og der kom også byger - nu er det ikke sjovt længere. Vores mål i dag var Porto. Vi startede med at køre til en lille by, Montemor-o-Velho, som var omgivet af rismarker. På toppen lå en borg delvis i ruiner, fra borgområdet var der en meget smuk udsigt over området. Der var også en lille kirke, men den bliver kun lukket op, hvis man kontakter opsynsmanden, og han var travlt optaget af en ung pige, som han gav en rundvisning.
Så vi måtte springe kirkebesøget over!

Derefter gjorde vi ophold i Aveiro, som er en fisker- og industriby ved Atlanterhavet. Der er mange kanaler i byen, og man sejler med nogle specielle både, som minder lidt om gondolerne fra Venedig. Der var mange smukke bygninger, som var kakkelbeklædt, specielt jernbane-stationen var meget flot beklædt med kakler. Solen skinnede i mellem bygerne, men vi havde da tørvejr, mens vi spiste frokost - udendørs - til stor forbavselse for portugiserne, som tænkte, at vi var mærkelige. Det var også lidt halvkoldt - men det er da sommerferie!!!

Så kørte vi til Porto - lidt uden for Porto skete der 2 ting - jeg faldt i søvn og det styrtregnede, så man ikke kunne se en meter frem!
Det bevirkede, at vi kom lidt forkert ind i Porto, og det kostede os 1 time. Da vi endelig var i centrum, parkerede vi bilen og fortsatte til fods. Vores hotel lå i gågaden - det er jo smart, når man er på "bilvandring"!!!


aveiro1_1jpg
En af kanalerne i Aveiro, hvor vi spiste udenfor


Efter at have spurgt et par stykker, fandt vi endelig hotellet, vi fik forklaret, hvor vi kunne parkere, hotellet havde ikke parkeringsplads, så det var et P-hus, som lå et par gader fra hotellet. Vi gik tilbage til bilen, som kun holdt 10 min fra hotellet, men efter en time havde vi endnu ikke fundet den rigtige vej til P-huset, vi stødte hele tiden ind i den samme ensrettede gade og måtte køre udenom, så vi cirklede rundt og rundt. Samtidig var det myldretid, fredag aften.
Så var min tålmodighed slut, da vi 3. gang igen kørte imod den samme gade, hvor vi ikke måtte køre ind. Jeg foreslog Bent, at han bare skulle køre ind, det havde jeg set flere personbiler gøre, men det er ikke Bent. Så hoppede jeg ud af bilen og fik fat i en taxa, som kunne vise os vej til P-huset, som vi bare havde cirklet rundt om i den sidste times tid. Senere opdagede vi, at personbiler godt måtte køre ind i den gade!! men portugisiske skilte er ikke lige lette at forstå.
Vi nåede hotellet kl. 20.30, og vi kunne have været der kl. 17.00!!! hvis ikke o.s.v.

Nå, vi trængte til en lille en og et bad. Herefter gik vi ud for at spise og fandt et lille hyggeligt sted, og vi fik en god middag og ville slutte af med en kaffe og cognac. Desværre havde han ikke Maceira, så han anbefalede os en anden lokal cognac, som vi ikke kendte. Han hældte nogle store cognacs op til os, og vi glemte at spørge om prisen.
Ved et andet bord i restauranten sad nogle hollændere, som havde fået samme cognac, og da de fik regningen, gjorde de tegn til os, om at det var en meget dyr cognac. Heldigvis havde vi ikke drukket af glassene endnu, så vi afbestilte den, den var lige så dyrt, som en cognac i Danmark. Da vi skulle betale, tog det enormt lang tid for at komme igennem til Visa/Eurocard. Vi prøvede begge kort, så det endt med, at vi aftalte at komme igen næste dag og betale regningen.

7. juni
Vi vågnede ved en kedelig lyd, det plaskede ned. Men vi lod os ikke afskrække og startede med paraplyer en vandring gennem byen. Vi gik op til domkirken, og fra pladsen er der en smuk udsigt over Douro floden og over til den modsatte side, hvor alle portvinshusene ligger. Vi fortsatte ad de snævre gyder ned til floden. Vi kom gennem et kvarter, som så meget fattigt ud, og hvor husene var meget små og lå meget tæt.
pontedeluis1jpg
Ponte de Luis I der forbinder Porto by

Så gik vi over Ponte de Luis I broen, som er i 2 etager og betjener henholdsvis den øvre og nedre bydel.

Da det var søndag, var der ikke så mange af portvinshusene, der var åbne, men Sandeman havde en rundvisning om eftermiddagen. Inden denne rundvisning nåede vi at spise frokost og smage et glas portvin.
Vejret viste sig nu fra sin pæne side, det var tørvejr og solskin. Rundvisningen var meget interessant, og vi lærte en del om portvin og forskellen på de forskellige portvine. Vi smagte også et par stykker.

Efter rundvisningen tog vi en sejltur på Duoro, vi sejlede under de fem broen, som går over Duoro.
Om aftenen spiste vi dejlig fisk på en restaurant Tripeiro i nærheden af hotellet.


sandeman-portojpg

Sandeman - et af portvinshusene langs Douro-floden

8. juni
I dag skulle vi til Viseu, som ligger midt i landet. Vejret var fint uden regn og blæst, så vi var i tvivl om, vi skulle køre langs Duoro eller af motorvejen direkte til Viseu. Vi valgte det sidste, men lidt uden for Porto ombestemte vi os, og ville alligevel køre langs Duoro. Da vore biler ikke kan vende, måtte vi finde en smutvej!! men her gik det lidt galt, og vi vidste ikke rigtig i hvilken retning, vi kørte. Så vi spurgte 2 ældre herrer, som var på søndagstur, om vej. Deres engelsk var ikke bedre en vores portugisisk, så heldigvis kom en ung fyr på knallert os til hjælp.
Han kunne lidt engelsk og bad os køre efter ham. Det gik hurtigt, gennem meget smalle kuperede grusveje, så vi kunne næsten ikke følge med knallerten. Turen var meget smuk, og vi havde aldrig selv fundet denne vej. Vi nåede Duoro og kunne nu blot følge vejen. Det var en meget smuk tur langs floden med mange udsigtspunkter. Vi nåede Viseu ved 2-tiden, og hotellet var helt nyt og meget lækkert.

Viseu viste sig at være en meget hyggelig by, med mange smalle gade og en masse at se på. Vi fandt en hyggelig cafe, hvor vi kunne nyde lidt vin, og senere fandt vi en god restaurant - O’Cortiso. Vi drak kaffe og cognac på rummet, som var stort og med en dejlig udsigt ind over landet. Vi spillede også kort, men Bent "snød" igen, for jeg tabte! Vi spillede 500, men jeg tror nok, det blev til "1500", og jeg tabte alligevel.

9. juni
I dag kørte vi til Guarda, som er Portugals højstbeliggende by ca. 1000 meter over havet. Den ligger i bjergene Serra do Estrella. Byen var ikke speciel spændende, men turen til/fra byen var meget smuk og afvekslende. Da vi kom tilbage til Viseu, gik vi igen en tur gennem de små smalle gader. Om aftenen var vi dovne og spiste på hotellet.

10. juni
Målet i dag var Estoril, hvor vi skulle bo i den sidste uge. Vi startede med at køre gennem bjerge langs med Mondego floden, det var en meget smuk tur og vejret var en blanding af sol/skyet/regn. Vi gjorde ophold i Sito/Nazare. Nazare er en lille fiskerby og Sito er en lille bjergby, hvor der er en meget smuk udsigt over Atlanterhavet og Nazare. Vi spiste frokost i Nazare ved stranden.
Derefter kørte vi til Orbidos. Det er nok den skønneste by, vi har set endnu. Den øvre del af byen har smalle, stejle gader. Husene er allesamme malet hvide med enten koboltblå eller okkergule hjørner og sokler. Samtidig er der en masse dejlig blomster, bl.a. nerier.

Vi nåede Estoril ved 6-tiden, fik vores lejlighed og afleverede vores bil. Vi skulle ikke ud og vandre så meget den aften, så vi spiste i Monte Estoril på Adega, en lille typisk portugisisk restaurant.

11. juni
Vejret viste sig at være overskyet, men senere sol/skyet - så vi var lidt lune på at leje en bil igen, da vi ikke rigtig kunne være på stranden. Jo, der var da rigelig plads, men måske lidt køligt. Vi spadserede langs stranden til det lille torv i Cascais. Her er dejligt at sidde og betragte alle de mennesker, der går forbi og gætte på, om de nu er danskere, "pølser" eller englændere. Vi drak en Cappucino. På vej hjem skulle vi handle i Jumbo, et kænpestort supermarked. Vi købte store pil selv (=læs pil Vinnie) rejer, som vi selv kogte. Vi spiste på terrassen og slappede af resten af dagen.

Om aftenen gik vi igen til Cascais og satte os på torvet med en flaske hvidvin og betragtede de sjove mennesker, som gik forbi. Vi spiste fisk på en lille restaurant - Tohitoto - bag torvet og sluttede af på torvet med kaffe/Maceira.

sintrajpg
Et eventyrslot i Orbidos

12. juni
Jeg havde kontaktet Daniel for at leje en bil igennem ham. Vi hentede bilen og kørte langs kysten til Cabo da Roca, det vestligste punkt på det europæiske kontinent. Vejret var meget flot, rigtig strandvejr - men nu havde vi jo lige lejet bil!!!! Udsigten fra Cabo da Roca er fantastisk og Atlanterhavet er storslået med store bølger, selvom det var meget vindstille. Vi kørte videre til Ericeira, en lille fiskerby. Her fandt vi et skønt sted, hvor der lå en restaurant helt ud til klipperne. Vi spiste dejlig fisk til frokost, fisken havde vi selv udpeget, hvorefter den blev grillet. Vi kørte hjem til Estoril for at sole os, men inden vi nåede hjem, blev det skyet. Det er svært at indpasse sig efter vejret, når man ikke hedder Voldborg.

Vi havde købt ost og rødvin til middag, og efter middagen gik vi et smut til Cascais. Der var en masse leben på torvet og rundt omkring i gaderne. Der var musik og optræden på torvet, så der var ekstra meget af se på. Det viste sig, at der var fest hele week-enden.

13. juni
Vi kørte til Lissabon og standsede i Belém, som er en forstad til Lissabon. Herfra sejlede opdagelsesrejsende ud fra Portugal, der er opført et meget smukt mindesmærke for disse opdagelsesrejsende. Vi var også inden i det stor Jeronimus kloster, d.v.s. vi var kun inden i Maria kirken, som ligger i forbindelse med klostret.

Herefter kørte vi over 17. juni broen, som fører over Tejo floden. Den var meget høj og lang, det havde jeg ikke forestillet mig, så jeg var ikke særlig modig. På den anden side var vi oppe i Cristo Rei, en kæmpe kolos med en Kristus statue på toppen. Udsigten herfra og ind over Lissabon var fantastisk.
Vi kørte hjem, spiste frokost på stranden og planlagde resten af dagen på stranden, men skyerne og blæsten forhindrede dette. suk!
Middag i Cascais og igen kaffe/Maceira på torvet. Der var stadig "fest", så der skete en masse ting på torvet med musik og optræden.

palacio-nacionalsintrajpg
Palacio National de Sintra

14. juni
Vi startede dagen ved pølen og efter frokost kørte vi en tur til Sintra. Sintra var de portugisiske kongers sommer-residensby og midt i centrum ligger Palacio National de Sintra. Vi gik rundt i byen og parken til slottet. Hjem kørte vi forkert ud ad Sintra, og da "vi" ikke kan finde bakgearet, kom vi ad bagvejen, en meget smal vej, men det viste sig at være en meget smuk vej. Vi gjorde holdt ved Cabo do Inferno, som er en klippe med hul igennem. Vandet har arbejdet sig gennem klippen. Det er et meget flot syn og se vandet komme brusende gennem hullet.

Vejret var helt perfekt, så vi satte os ved stranden resten af dagen.
Om aftenen spiste vi i Estoril og gik til torvet. Vi blev aldrig trætte af atmosfæren på dette lille torv, selvom vi skulle gå 2-3 kilometer!!!

15.juni
Endnu en dag med dejlig sol, så vi startede ved stranden. Sidst på eftermiddagen tog vi toget til Lissabon, vi havde afleveret bilen i går. Vi skulle spise på Casa do Alentejo, som er et meget specielt hus med restaurant. Køkkenet var desværre lukket, og jeg forstod, at det åbnede igen kl. 16.00, og kl. var 15.00. Så vi satte os i solen med et glas kold hvidvin og ventede. Senere fandt vi ud af, hvad det var der åbnede kl. 16.00, det var søndagsmatine. Der kom så mange portugisere i deres stiveste søndagstøj, som skulle til dansant.

Så vi kunne godt have sparet os ventetiden, vi fandt et nyt sted, hvor vi spiste en meget sen frokost. Desværre når vi så ikke at spise på Casa do Alentejo, da vi i morgen har aftalt at spise frokost med Kisser og Daniel i Cascais. Så vi har Casa do Alentejo til gode til næste gang.
Vi spiste middag i Estoril og gik undtagelsesvis ikke til Cascais.

16. juni
Vi slappede af på stranden om formiddagen, og gjorde vore sidste indkøb, da vi skulle hjem i morgen. Kl. 13.00 hentede Kisser os ved hotellet, og vi kørte vil en lille restaurant ved vandet, hvor vi skulle mødes med Daniel. Det var hyggeligt at hilse på Daniel igen, og vi havde en dejlig eftermiddag. Kisser kørte os hjem til hotellet. På vejen var vi dog forbi hendes veninde, hvor vi 'stjal' en plante til Bent.
Vi spiste middag på Joao Padeiro i Cascais og sluttede dagen og ferien af på vores favoritsted - torvet.
I morgen tidlig flyver vi retur til Danmark - det bliver nu rart at komme hjem og fordøje alle indtryk fra en dejlig ferie.

FAKTA OM PORTUGAL
Landet består af to dele: Den kontinentale del på den iberiske halvø samt øgrupperne Azorerne og Madeira. Floden Tejo deler fastlandet i to adskilte regioner. Den nordlige del er bjergrig med omfattende nedbør og intensivt landbrug. Afgrøderne er korn, majs, vindruer og oliven. Landets vigtigste vindistrikt ligger i Douro dalen, og der breder vinmarkerne sig op over dalens terrasser.

Folket: Portugiserne (99,5%) er en blanding af en række oprindelige etniske grupper: Keltere, arabere, berbere, fønikere, karthagensere og andre. De udenlandske indbyggere kommer især fra Afrika (Cabo Verde) (0,2%), fra Brasilien (0,1%), USA (0,1%) og fra resten af Europa.

Religion: Katolikker (94,5%), protestanter (0,6%), andre kristne, overvejende katolske, apostolske og Jehovas Vidner (0,9%), jøder (0,1%), muslimer (0,1%).

Vigtige byer: Lisboa, 2.320.000 indb. (1995) Oporto, 309.500 indb.; Amadora, 176.100 indb.; Vila Nova de Gaia, 247.500 indb.; Setúbal, 77.885 indb. (1991).

Portugals storhedstid: I det 11. århundrede indledtes generobringen af det portugisiske område, og den var tilendebragt omkring 100 år senere med fordrivelsen af araberne. Da araberne først var smidt ud indledtes en periode med omfattende økonomisk udvikling, der nåede højdepunktet i det 15. og 16. årh. hvor store ekspeditioner blev sendt af sted ad søvejen, og vidtstrakte områder blev erobret i Amerika, Afrika og Østen.

Opløsning: Efter 30 års krig opnåede Portugal med Lissabontraktaten at få anerkendt sin uafhængighed.

1910 Republik: Monarkiet var ude af stand til at skabe tilstrækkelig stabilitet til at kunne igangsætte en fornyet økonomisk udvikling. Det blev endelig afskaffet i 1910 ved en omfattende alliance blandt liberale oppositionskræfter, og således indledte landet sin republikanske etape.

1926-74 Estado Novo: Den centrale figur i denne periode var økonomen António de Oliveira Salazar. Fra forskellige poster styrede han landets politiske og økonomiske liv.

1974 Nellikerevolutionen: General Spinola som kort før kuppet brød med regimet og blev den nellikerevolutions første præsident, repræsen-terede den nykolonialistiske tankegang.
Efter Spinola overtog Costa Gomes og indledte bl.a. med jordreformer og nationaliseringer. Samtidig var vejen banet for fuldstændig selvstændighed til Portugals tidligere kolonier i Afrika, Angola, Mozambique og Guinea Bissau.