Fra Skt. Pedersborg til Moskva - 2009

7. september - afrejse
Igen starter vores ferie kl. 5.00!!
Check-in 7.35. Planmæssig ankomst til Skt. Petersborg. Vi mødte den ene af vores guider, Jesper, som havde boet i Moskva i 4 år og talte russisk. Gruppen var på 51 personer, men heldigvis med 2 rejseledere. Det er godt nok en stor gruppe og de fleste er +65!!!!
Vi ankom til skibet i øseregnvejr, det var lidt kedeligt. Skibet hed MIS Korotkov og var opkaldt efter Konstantin Korotkov, født i Hviderusland 1922 (død i 1993). Der var plads til 204 passagerer og besætningen var på 150 pers.
Vores kahyt lå på 3. dæk og var pæn ren, men ikke så stor. Om bord var der 2 restauranter, 3 barer, soldæk, forskellige opholdsarealer, kiosk og souvenir butik.
Efter ankomst var der informationsmøde og middag kl. 18.00 med faste pladser.
Efter middagen gik vi i Panorama bar, hvor en hyggepianist spillede. Herefter gik vi i seng.

23sbjpg

8. september - Skt. Petersborg
Efter morgenmad startede vores byrundtur.
Skt. Petersborg er en meget smuk by, som Peter den Store grundlagde for ca. 300 år siden, han ønskede at åbne et vindue mod vest. Byen skulle være en militær forpost, en verdenshavn og en storstad. Han var stærkt inspireret af de vestlige hovedstæder, som Paris, London og Amsterdam. Der var bl.a. ingen skyskrabere i byen, da zaren bestemte, at ingen bygninger måtte være højere end Vinterpaladset.
Der var store boulevarder og husene er bygget af sten modsat de traditionelle russiske byer, hvor husene er af træ. Samtidig er husene i stærke farver for at lyse op i det triste klima. Der er kun ca. 60 solskinsdage om året (vi oplevede 11 dage, hvor heldig kan man være) og Neva floden er frosset til mere end halvdelen af året.
40.000 arbejdere, primært svenske krigsfanger, livegne bønder og soldater blev sat i gang med projektet med kanaler, kajer, pladser O.S.V. mange af de 40.000 døde af sult, kulde, sygdom og ulykker. Ni år efter byggeriets start i 1712 rykkede zaren sine ministre fra Moskva til den nye hovedstad.

smolnyklosterjpg

Vores 1. stop var ved Smolnyj-klostret. Det var en smuk porcelænsblå bygning med hvidt og guld, meget smuk russisk barok. Stedet blev brugt til adelsdøtre i zartiden. I sovjet-tiden var det hovedsæde for kommunisterne.
Desværre fik en af gæsterne et ildebefindende, og vi måtte vente på en ambulance. Trafikken blev standset på grund af byens guvernør (kvinde), der skulle på job og hendes kontor lå lige over for klosteret - selv ambulancen måtte vente!!
Næste stop var ved Blodskirken. Kirken var bygget på det sted, hvor zar Aleksander 2. (Dagmars svigerfar) blev myrdet i 1881. Kirken kendes for de farvestrålende løgkupler i traditionel russisk stil. Inden for var vægge og søjler udsmykket med mosaikbilleder fra gulv til loft. Under krigen og sovjet-tiden blev kirken brugt som korn kammer og opbevaring af kålhoveder, som bl.a. blev dyrket på pladsen foran Isaak Katedralen. Dette bl.a. pga. Hitlers udsultning af byen.

Herefter kørte vi til Vasijevskij-øen, den største ø i Neva-deltaet. Det var Peter den Stores plan, at øen skulle være det administrative centrum i byen. Men pga. af dårlige adgangsveje og fare for oversvømmelser måtte det opgives. Fra øen er der udsigt til Peter-Paul fæstningen og Vinterpaladset. 2 Rostrumsøjler (32m høje) pryder spidsen, disse var oprindeligt fyrtårne, som førte skibe gennem havnen.

Vi stoppede senere på verdens bredeste bro tæt på Isaak Katedralen, desværre var der ikke tid til at gå ind i kirken, den skulle efter sigende være meget smuk. Over for kirken ligger Hotel Astoria, som Hitler havde udset til stedet, hvor han ville holde banket, når krigen var vundet. Heldigvis blev dette ikke tilfældet.
Vi kørte videre gennem byen og kørte ad Nevskiy Projekt, byens hoved færdselsåre med et væld af smukke bygninger, bl.a. Singer-huset, der blev bygget for Singer Symaskinefabrikken i 1902-4. Vi spiste vores madpakke i en lille park og slentrede lidt rundt i byen indtil, vi skulle besøge Vinterpaladset.

katharinapaladsetjpg

Vinterpaladset er et meget smukt barokslot med turkis facade med hvidt og guld og var zarfamiliens residens. Slottet blev bygget til tsarina Elisabeth, men efter mordet på Aleksander 2. boede zarfamilien sjældent her. Bygningernes ydre er ikke ændret meget, men salene er restaureret efter en brand i 1837. Salene var ubeskrivelig smukke med guld på vægge og loft, smukke træpaneler, gobeliner. Overdådige rum udsmykket med ædelstene, malakit, søjler og vaser, forgyldte døre og smukke parketgulve i flotte mønstre.

Herefter besøgte vi Eremitagen, en del af Vinterpaladset, hvis enorme kunstsamling, som zarfamilien samlede, især Katharina den Store. Det er en sam lig af møbler, antikke vaser, guld, sølv, porcelæn og ikke mindst en stor samling af malerier og skulpturer fra hele Vesteuropa. Hun erhvervede over 2.500 malerier, 10.000 slebne ædelstene, 10.000 tegninger og en enorme mængde af sølv og porcelæn til udsmykning af slottet. En tur gennem alle rummene svarer til 20 km. Det er beregnet, at bruger man et minut ved hver kunstgenstand, otte timer om dagen, fem dage om ugen, vil det tage otte år at se det hele. Derfor er det nødvendigt at prioritere og udvælge kunstværker. Vi fik et godt indtryk at det fantastisk smukke palads.

Efter dette besøg kørte vi tilbage til skibet, slappede af på soldækket og nød en øl.
Det var ca. 20 grader, lidt overskyet, men ingen regn.

vinterpaladsetjpg

9. september - Sid. Petersborg
I dag gik turen til Zarens landsby, til Katharinapaladset i Tsarskoje Selo og Peter den Stores sommerresidens, Peterhof, med den flotte slotspark, berømt for sine mange springvand. Zarens landsby kaldtes efter 1917 børnebyen, og i dag hedder den Puskijn, da han har gået i skole her.

Paladset blev bygget til tsarina Elisabeth, og hun kaldte det Katharina-paladset til ære for hendes mor, Katharina 1. Det var dog Katharina den Store, der satte sit præg på paladset. Paladset regnes for det fineste eksempel på russisk barok med de smukke porcelænsblå facader. Restaurering af paladset pågår stadig, men ca. 20 sale samt den smukke park er åbnet.

Det var om muligt endnu smukkere end Vinterpaladset. Der er store sale med spejle, forgyldte udskæringer og enorme loftsmalerier. En spisesalon, hvor bordet er dækket med smukt porcelæn i guld og hvidt. Små sideværelser med smukke møbler i kinesisk lak og orientalske tæpper. Endnu en spisesal med grønne vægge med relieffer og stuk og parketgulv i meget smukt mønster. Det smukkeste og mest imponerende var ravkammeret. Efter et besøg i Tyskland udvekslede zaren gaver med den tyske kejser, som forærede Peter den Store vægpaneter i rav mod til gengæld at skænke ca. 55 soldater, der var mere end 2 m høje og lyshårede, det blev dog aldrig effektueret. Vægpanelerne blev sat op i paladset, men blev delvist ødelagt og stiålet, da nazisterne bombede paladset. Originalerne er aldrig fundet.
Tyskerne har dog senere doneret restaureringen af ravværelset, som stod færdigt i 2003. Det var helt fantastisk smukt med rav på vægge med udskårne relieffer, møbler og spejle.

Herefter gik vi en tur i den smukke park til Peterhof. Parken er ca. 607 hektar med en masse fontæner, trækransede alleer og stier. Haven er i fransk stil med symmetrisk ordnede blomsterbede, skulpturer, lysthuse og pergolaer.
Den store Kaskade, der strækker sig fra paladsets terrasse til Marinekanalen og havet. Det er en række med 37 forgyldte bronzefigurer, 64 fontæner og 142 springvand. Vandet kommer fra underjordiske kilder i bjergene ca. 22 km. væk.
Pyramide-fontænen med over 500 vandstråler, der stiger op i syv etager og danner en obelisk til minde om Ruslands sejr over Sverige.
Der er flere trick-fontæner, som regner, når man kommer for tæt på.

peterhofpaladsjpg

Tilbage på skibet blev kl. 18.00 præsenteret for kaptajnen og hans besætning og budt på et glas champagne. Dette forgik på soldækket og solen skinnede fra en skyfri himmel - skønt.

KJ. 19.00 startede vores krydstogt, hvor vi sejlede ud fra Skt. Petersborg. Middagen startede med et glas vodka og 4 retter bl.a. Borsijt, rødbedesuppe lavet på kød-/grøntsagsfond serveret med dild og creme fraiche.
Efter middagen gik til i Panorama-baren og lyttede til hyggepianisten, som havde fået følgeskab af en violinist. Herefter gik vi til restauranten, hvor skibets folklore gruppe optrådte. Dagens cocktail: vodka, mint og tonic.
Ved 4-tiden vågnede vi ved at båden gyngede ret kraftigt, og vi gættede på, at vi sejlede over Ladoga søen, Europas største sø. Bent konstaterede, at der var skum på bølgerne og man kunne ikke se land. Dette blev bekræftet dagen efter.

10. september - Mandrogi
Dagen startede med et foredrag på skibet om russisk håndværk, Vi fik fortalt, hvordan man kunne se, om varen var ægte. Babuska-dukken hedder faktisk Matrjoska-dukke (kommer fra ordet matrone = moder). Den 1. dukke kom for ca. 100 år siden, da en mand lavede en model af hans kone med børnene inden i. Det var meget interessant, det mest karakteristiske er håndmalede lakæsker/-bakker og matrjoska-dukker, håndmalede metalbakker, hæklede sjalerltørklæder, broderede duge.

mandrogihoteljpg

Mandrogi var en nyanlagt landsby, da byen blev ødelagt under krigen. Byen er anlagt på fundamentet af den tidligere by. De traditionelle russiske træhuse med de meget smukke udskæringer er søgt bevaret på de nye huse. Byen er en blanding af private boliger, arbejdende værksteder, nye boliger i eventyrstil og ikke mindst et vodka-museum med 2.800 forskellige vodkaer. Vi smagte dog ikke alle!

Frokosten var "Sjasjlik" - grillspyd med små stykker af marineret svine-, okse- og lammekød. Under frokosten underholdt skibets folkloregruppe med folkedanse og sanglege. Bent blev inviteret til at deltage på sænen til dans og konkurrencelege.
Bents hold vandt, helt klart på grund af Bent store hjælp!!!

Tilbage på skibet stod den på afslapning på soldækket, hvor vi nød det skønne vejr og udsigten. Vi passerede små landsbyer med de typiske små træhuse. Det var som en film, der rullede forbi.
Efter middagen var vi til koncert med Jazz og klassisk musik. Vi sluttede dagen i baren med dagens cocktail "Moscow night" (210 rb = ca. 35 kr.), der bestod af vodka, blue curacao, juice.

11. september - Kizhi
Tidlig morgen lagde vi til ved øen Kizhi (6x1,5 km) i Onega søen. Vejret var underskønt, vores guide fortalte os, at på cruiset ugen før havde det været regnvejrltåge, og man kunne ikke sejle til Kizhi, så vi følte os meget heldige. Øen var under krigen besat af finnerne, men de ødelagde ikke noget, modsat nazisterne.
Byen er nu restaureret og har siden 1966 fungeret som frilandsmuseum, der bor ca. 60 fastboende på øen. Vi besøgte mange af de gamle træhuse, som var indrettet med originale møbler, service, køkkentøj etc. Man havde fredet de to kirker "Vinterkirken" og "Forklarelseskirken". Begge kirker er af træ og sidstnævnte havde 22 kupler, som var lavet af spåner fra aspetræ. Denne kirke kunne vi desværre ikke komme ind i, da den var under reparation, man havde opdaget, at den sank. Vi var inde i "Vinterkirken", som var dekoreret med smukke ikoner og 3 præster sang uden akkompagnement af musik. Det lød fantastisk smukt. På øen fandtes også Ruslands ældste trækirke, den lille lazarus-kirke fra slutningen af 1300-tallet.
Tilbage på skibet var vi efter frokost inviteret på besøg hos kaptajnen på broen. Han og hans besætning stammer fra Perm og skibet fra Nizhny Novgorod. Det er bygget i det tidligere DDR i 1976, ca. 125m langt, ca. 16m bredt, ca. 13m højt og stikker 3m, kan skyde max. 25kmlt.
Resten af eftermiddagen forgik på soldækket, hvor vi igen nød det fantastiske vejr og den smukke natur. Vi sejlede mellem en masse små øer, der er ca. 1.200 øer i Onega søen, som er Europas næststørste sø.

forklarelseskatedralenjpg

Inden middag holdt Jesper et foredrag om Rusland i dag. Jesper har boet i Moskva i 4 år, og han var meget spændende og interessant at høre på.
Han fortalte, at de mange lukkede statslandbrug i dag forsøges genetableret. Dette sker med støtte fra staten, hvor befolkningen kun kan leje jorden af staten, det er endnu ikke muligt at købe jord. I de gamle statslandbrug bestemte systemet, hvornår, der skulle sås og høstes, sådan er det heldigvis ikke længere.
Politiet er stadig korrupt. Et eksempel, som Jesper fortalte: Politiet stopper en billist, der har kørt for hurtigt, han får en bøde på 500 rubler (ca. 85 kr.) . Manden kan ikke betale har kun 50 rubler, 1 CD og 1 kasse æbler. OK politiet tager det hele, og det går lige i lommen på politiet. Man ser ofte, at politiet efter disse afspærringer brænder kvitteringerne for bøderne.

Efter middagen blev der vist en film "Zarernes land" i konferencesalen", men vi opgav den, da man ikke kunne se ret godt på grund af stor interesse for filmen, og man skal kommer i rigtig god tid til arrangementerne, når man rejser med 65 Ferie!!!
Vi gik i stedet op på fordækket og så, hvordan man sejlede igennem sluserne. Vi skulle passere 5 stk. i aften, det var en fantastisk teknik.

Vi sluttede igen af i baren med dagens cocktail - tranebærlikør, juice, grenadine - en flot grøn drink.

12. september - tåge/sejlads
Vi vågnede til en mega tåge, man kunne ikke se en meter, så skibet lå stille, da passagerskibe ikke må sejle i tåge. Det forsinkede os ca. 6 timer, og det betød, at vi ikke kunne besøge Goritsy, en lille landsby, som planlagt. Da tågen endelig lettede
sejlede vi igen og det var en meget smuk tur. Det var dog laaaaaang tid på skibet, men der blev arrangeret forskellig underholdning bl.a. holdt Lisbeth et meget interessant foredrag om Dagmar og hendes familie. Vi var til Jazz koncert og spiste russiske b/inis og champagne om eftermiddagen. Russiske blinis er ikke de små, som vi kender, men store foldede pandekager, de spises med enten lakserogn, lidt løg, men ingen creme fraiche, eller jordbærsyltetøj.

Vi sejlede ind i Rybnisk-reservoiret, hvor floderne Sjeksna, Mologa og Volga mødes. Efter opdæmningen af dette reservoir blomstrede handelscentre op. Tidligere tørrede floderne ud om sommeren og gav problemer for handelen. Afstanden mellem sluserne var for lille og vandstanden for lav, så skibene måtte slæbes fra sluse til sluse, hvilket betød, at det kunne tage ca. 3 måneder at sejle fra Rybnisk til Skt. Petersborg. I 1900-tallet under kommunismen, blev der udgravet kanaler og bygget dæmninger, så der var transport hele året. Byggeriet af kanaler og vandkraftværker blev lavet af straffefanger, der lå en lejr med 100.000 fanger på stedet ca. 100 arbejdere døde om dagen. En mængde landsbyer (126) og byen Maloga blev oversvømmet. Det siges, at der ligger mange lig bag slusevæggene.
Når man forlader Hvidesøen, kan man se en oversvømmet kirke, hvor kun tårnet er synligt.

Vi havde masser af tid på soldækket og fik læst en masse. Efter middag gik vi i Panorama bar og lyttede til hyggepianisten og drak en dagens drink: "Shock" - Martini, gin, absint - den var stærk. Vi håber ikke på mere tåge i morgen.

dievo-gorodischejpg

13. september - Dievo-Gorodische I Jaroslavl
Heldigvis var det ikke tåget i dag og skibet lagde til i Rybnisk, hvorfra vi kørte i bus til landsbyen Dievo-Gorodishe og Jaroslavl.
I D-G besøgte vi byens kirke, Smolensk gudmoder Kirke, som blev præsenteret af præstens kone. De havde 12 børn - 6 drenge og 6 piger!!!

Herefter besøgte vi byens skole, hvor børn fra 5. til 11. klasse gik. Udstyret i klasselokalerne var meget anderledes end i danske skole, men der var dog EDB.
Eleverne havde en udstilling af de genstand, som de havde lavet bl.a. flasker beklædt med toiletpapir (i små kugler) og derefter malet. Der var også små brocher og malerier. Turen gik videre til "matusjka Angelina", der stod ved en gammel hellig sten og ved edsaflæggelse på stenen, var vi godkendte til at besøge Jaroslavl.

Vi besøgte også baba Valja, der var 74 år, havde 3 børn, 6 børnebørn og 10 oldebørn. Det var sjovt at gå rundt i hendes hus, som var uden vand/toilet. Der var flere små stuer med gamle møbler og i de fine stuer, var sofaerne dækket med hæklede tynde gardinagtige stoffer. I gården bød hun os på kogte kartofler, dild, forårs løg og syltede agurker (alt var hjemmedyrket) og hertil vodka eller vand. Det smagte fantastisk godt.

Herefter bød turistchefen på let frokost og underholdning i forsamlingshuset. Det var pølse-/ostemadder, småkager, blommekage og dertil vodka, vand, ect.

Bussen kørte videre til Jaroslavl, som er Ruslands ældste by og blev grundlagt i 1010 på det høje næs mellem Volga og bifloden Kotorosl. Vi besøgte Elias Kirken fra 1650 med rigtig mange fresker, der viste bibelhistorien fra skabelsen til dommedag. Selvom freskerne aldrig har været restaurerede, men blot vasket af 3 gange var de meget smukke og velbevarede i dag. Også Ikonostasen var imponerende. Kirken var lukket under sovjettiden og gen indviet i 1992. I dag er kirken museum og bruges kun ved enkelte store højtideligheder til gudstjeneste.
Kalkmalerierne var helt intakte og farverige, specielt i sommerkirken, som ikke opvarmes. I vinterkirken var malerierne nyere, men ikke så velbevarede. 3 sangere gaven sang uden akkompagnement, fantastisk smukt.

blodskirkenjpg

Byrundturen fortsatte og senere havde vi lidt tid på egen hånd. Byen var nu ikke så spændende, der var en smuk park med forskellige blomster og buske klippet I sjove faconer. Vi fik tid til at nyde en øl i solen, inden vi skulle ombord Igen.

Efter middagen blev vi præsenteret for en violinist, som holdt koncert dagen efter. Vi fortsatte i Panorama baren med dagens cocktail: "Konstantin Korotkov" - vodka, fersken, ananaslikør og grenadine.

14. september - Uglitj
Skibet lagde til i Uglitj. Byen er i dag en lille provinsby med ca. 37.000 indbyggere. t dag er de vigtigste industrier det store vand kraftværk, en ostefabrik og den kendte udfabrik Tjajka, hvis ure blev solgt overalt i Rusland. I dag fungerer fabrikken ikke, kun en lille afdeling, der laver særlig dyre juvelure.

Efter morgenmaden gik vi på byvandring, hvor vi bl.a. besøgte Forklarelseskatadralen og den meget smukke Dmitrij Blodskirke.
Forklarelseskatedralen fra 1700-tallet havde smukke grønne kupler og indvendig var den prydet med et meget smukt kalkmaleri, der forestillede Jesus forklarelse på Taborbjerget. Kalkmaleriet er en kopi af et Rafaels maleri, der hænger i Vertikanet.

Dmitrij Blodskirke med smukke blå kupler var bygget på det sted, hvor man mente, prins Dmitrij blev myrdet i 1591. Ifølge historien var det zar Boris Godunov, der stod bag drabet.

Herefter gik vi rundt på egen hånd fik købt lidt til pigerne og et par flasker vodka.
Eftermiddagen tilbragte vi på soldækket og nød panoramaudsigten.

KI. 18.00 bød kaptajnen på gallamiddag - en lækker 4 retters menu, champagne og vodka. KI. 22.00 var der folklore optræden og gallashow, hvor hver nationalitet optrådte med et nationalt indslag. Danmark med "Katinka, Katinka", det var nu meget amatøragtigt, ingen andre end guideme vidste om dette indslag, så det var ikke særlig godt. De andre nationaliteter havde øvet sig, og nogle havde endog lært en russisk sang.

Dagens cocktail: "Captain" - vodka, contreau, rom, tequila, lemon, grapejuice.
Der var som hver dag dans i Neva baren og i dag fik jeg lokket Bent ud på dansegulvet flere gange.

denrdepladsjpg

15. september - Moskva
Vi lagde til ved den nordlige flodhavn i Moskva. Moskva-floden er ca. 400 km. lang og ca. 60 km. løber igennem Moskva. Den udspringer nord for byen. Moskva betyder sump/eng.
Efter frokost kørte med bus til centrum af Moskva (ca. Y2 times kørsel), hvis ellers trafikken vil. Det var helt enormt så mange biler, der kørte ca. 3 mill. pendlere tillfra Moskva daglig. Moskva er 40 km i diameter - 1.000 km2 - ca. 10 mill. indbyggere.
Flodbanegården og parken lå langt udenfor Moskva i 1960'erne, men er i dag en del af "centrum". Efter systemskiftet er der meget nybyggeri, kontorer, centre, industri og beboelse. Moskva er en af de 5 dyreste byer at bo i, i selskab med Tokyo, London, Oslo og København.

Moskva nævntes første gang i 1147 som en lille by i hertugdømmet af samme navn og husene var af træ. Mongolerne brændte byen ned og først i 1600-taller blev den hovedstad og blev senere afløst af Skt. Petersborg. Efter revolutionen blev den hovedstad igen.

Under sovjet regimet var det forbudt at spille og man lukkede ca. 1.500 af de ca. 2.000 kasinoer, da man havde problemer med ludomani. I dag er alle lukkede.

Stalin byggede "de 7 søstre" ens store monumentale kolosser, som i dag benyttes til bl.a, beboelse, udenrigsministerium og universitet, hvor der er ca. 600.000 studerende. De er imponerende store og ikke specielt kønne, stilen er Stalin-gotik.
Stjernen på toppen er 9 m. i diameter, og der er et observatorium i den. Det siger lidt om størrelsen.

nyjomfruklostretjpg

Vi stoppede ved et meget smukt nonnekloster, Nyjomfruklostrret, hvor ugifte kvinder kunne bo uden dog at blive nonner. Bag klostret var der en kirkegård på 75.000 m2 med 26.000 gravmæler, hvor bl.a, Jeltsin, Khrusjtjov, Gorbatjov's kone, Stravinsky ligger begravet. Herefter kørte vi til Spurvehøjene, hvorfra der var en fantastisk udsigt over byen. Under sovjetregimet hed de Leninhøjene. Der var ca. 80 m. fra toppen og ned til floden. Heroppe lå universitetet og ambasadekvarteret. Der var også en stor skihopbakke.

Næste stop var Kreml, Ruslands regeringscentrum. Her boede Lenin, Stalin udtænkte sine udrensninger, Khrusjtjov var ved at sende verden ud i atomkrig og Gorbatjov indså, at Sovjet ikke stod til at redde. Det oprindelige Kreml blev bygget i 1100-tallet, og her startede Moskva som by. Kreml er omgivet af 7 m. tykke mure fra 1400-tallet.
Adgangen til Kreml gik gennem en kontrolsystem med gennemlysning etc. som i lufthavnen. Området var meget smukt med smukke bygninger og fantastisk flotte kirker med smukke løgkupler. Der var megen kontrol i området, og man skulle ikke træde mange skridt uden for fortovet før der blev fløjtet og vinket ind. Jeg prøvede det, da jeg skulle fotografere et eller andet.

Vi passerede Zarkanonen, som er den største i verden og vejer 40 tons, den har dog aldrig løsnet et eneste skud og zarklokken der også er den største i verden og vejer 200 tons. Den er 6 m. høj og har en diameter på 6,6 m.

Vi besøgte 2 af de mange kirker. Maria Kåbe kirken en lille smuk kirke med kun 1 kuppel og smukke vægmalerier og ikonostase. Herefter besøgte vi Ærkeengelkatedralen opkaldt efter ærkeenglen Mikhael. Kirken er fyldt med sarkofager for zarer og prinser bl.a. den lille prins Dmitrij. Kirken rummede fantastiske vægmalerier, der var ikke 1 cm. på væggene, som ikke var malet. Også ikonostasen var fantastisk smuk. 2 præster sang også her, og det lød utroligt smukt.

Sidst på eftermiddagen var vi retur på skibet og efter middagen tog vi på udflugt "Moskva by night". Det var flot at se byen med lys på - under sovjetregimet var der intet lys, alt var mørkt og gråt.
Vi startede på Den Røde Plads, det var et fantastisk syn at se Varehuset GUM, det historiske museum, Lenins mausoleum og Vasilij kirken med lys på. Specielt kirken var meget smuk. Heldigvis fik Stalin ikke jævnet den kirke med jorden, som hans plan var. Vi så også broen, hvor Mathias Rust landede sit fly.

Herefter kørte vi til Spurvehøjene, hvor vi kunne se hele byens lyshav, og her fik vi et lille glas vodka. Jeg tror alle Moskva's motorcyklister havde træf her, der var flere hundrede af slagsen, åbenbart et sted, hvor disse mødtes.

Sidste stop var Sejrsparken med en 142 m. høj bronze-obelisk opkaldt efter sejrsgudinden Nike. Parken var en hyldest til russernes sejr i 2. Verdenskrig, selvom parken først stod klar i 1994. En lang bred alle var kantet med springvand, hvis vand om aftenen var belyst med rødt, som skulle symbolisere "blod".

vasilij-katedraljpg

16. september -Moskva
Om formiddagen gik vi en tur til Flodbanegården bygget fra 1931-37, hvilket den bar præg af - en stor monumental bygning i Stalin-gotik. Vi fortsatte en tur rundt i det meget smukke parkanlæg med blomsterbede og en stor legeplads for børn. Jeg har bemærket, at der meget ofte var store legepladser for børn rundt omkring.

KI. 12.00 startede dagens rundtur. På vej ind til Moskva passerede vi boligblokke fra 1950'erne, som Khrustjov lod bygge. Man kaldte den Khrutjovka'er. Han byggede dem "til kamp mod overflødighed i det sovjetiske rige". Store grimme grå bygninger med små lejligheder ofte med at dele toilel, bad og køkken. Planen var, at disse bygninger skulle stå i 25 år, fordi så havde socialismen slået igennem. Altanerne var mange steder lukket f.eks. til opbevaring af grønt fra "Datsja'erne" (små sommerhuse med et lille jordstykke). Varmen styres centralt, når der er 8 grader tændes varmen og den slukkes igen centralt. Så er det en varm sommer, kan man ikke slukke for varmen, men må have alle vinduer åbne, så der fyres for gråspurvene.
Resourcespild!!! I det meget kolde vintre fryser man ofte.

Vi stoppede ved Den Røde Plads og kunne på egen hånd gå omkring. Vi startede i Aleksanderhaven, hvor vi spiste vores madpakke I haven finde Den Ukendte Soldats Grav og siden 1967 har en evig flamme brændt til minde om sejren over nazismen. Vi gik tilbage på Den Røde Plads, som ser helt anderledes ud om dagen.
Pladsen er meget stor ca. 300 m. lang og strækker sig langs Kremls østmur. Oprindeligt var det en markedsplads og folk kom for at høre zarens befalinger blive læst højt, og en gang om året kom zaren selv og talte til folket. I 1900-tallet kom moskovitterne for at høre Lenin tale og senere for at stå i kø i timevis ved hans mausoleum. Under kommunismen blev Den Røde Plads brugt til afholdelse af gigantiske militærparader, og den bar stadig præg af dette med de mange gule og hvide striber på jorden.

I den ene ende af pladsen lå det historiske museum, en smuk rødbrun bygning af 1883. Museet svarer til vores Nationalmuseum. I den modsatte ende lå Vasilij Katedralen, der havde smukke farverige løgkupler og så helt eventyragtig ud. Den blev bestilt af Ivan den Grusomme til minde om hans erobring af Kazan i 1552. Det tog 6 år at bygge kirken. Foran katedralen står en bronzestatue af Sukhoruk og Pozjarskij, som befriede Moskva fra polakkerne i 1612. Midt på pladsen ind mod Kremls mure ligger Lenins mausoleum, desværre havde vi ikke tid til at kigge inden for. Overfor mausoleet ligger det statslige Stormagasin GUM i en aflang smuk bygning fra 1893 med lys facade og glastag. Efter sovjetregimets kollaps blev det
privatiseret, og i dag findes der over 200 private butikker fordeH på 3 etager.

Det var alle meget eksklusive mærkevareforretninger. Det bugnede med varer, men ingen kunder - modsat før, hvor der var mange kunder, men ingen varer.
Herefter kørte vi til en af de få gågader i Moskva, hvor der var lidt hygge og bygningerne var mindre. Her fik vi tid til en pause med en dejlig kold øl i solen. Vi sluttede turen i Sejrsparken, som vi i dag så i dagslys - imponerende mindesmærke.

Aftenen forløb som vanlig med middag, hvor vi tog afsked med vores søde tjenere.
Hyggepianisten lyttede vi til for sidste gang i Panorama baren med dagens cocktail, derefter dans i Neva baren. Endnu en gang fik jeg Bent ud på dansegulvet.
I morgen er det hjemrejsedag.

17. september - Moskva
På grund af trafikken besluttede guiderne at droppe vores formiddag i Moskva. I stedet blev vi kørt til et stort center, hvor man udstillede og solgte russisk kunsthåndværk. Vi blev modtaget af en folkloregruppe på 3 personer. Det var flot at se det russiske håndværk, som er meget smukt, men ikke lige vores smag. Vi fik dog købt et par småting, som minde om turen. Vi fik serveret en dejlig typisk russisk middag, inden vi kørte videre til lufthavnen.

Det har været en fantastisk spændende og afvekslende tur med mange nye indtryk.