På cykelferie i Tjekkiet - 2001

En beretning om en cykeltur i Bøhmen
Vi pakkede vore egne cykler bag i bilen, og begav os på vej sydpå. Det er ikke altid lige let at forstå de Tjekkiske vejskilte, men vi fandt dog vores bestemmelsessted. Det var dog straks noget værre, da man kom ud på de små veje på landet, men det vil fremkomme af vores beskrivelse af turen.

21. august - Dresden
Afgang kl. 04.55 mod Gedser - hvem har dog bestilt en færge kl. 7.00!!!!!!!!
Vi ankom til Dresden ved 3-tiden. Turen gik fint uden uheld og kun lidt "stau" på motorvejen.
Vi tog turen igennem Berlin, da den er ca. 50 km kortere, og det var tirsdag formiddag, så vi regnede ikke med så meget trafik. Det var der heller ikke, men det er nok ikke hurtigere?
Fra Berlin og sydpå til Dresden er der stadig etaper på motorvejen, som er den gamle dårlige betonvej.
Vi installerede os i vores lejlighed (2 vær. med bad/køkken) - en dejlig lejlighed på 5. sal, det var ærgerligt, at vi kun skal være her en nat. Derefter gik vi på sightseeing og indkøb.

Dresden har været en smuk by, men den blev næsten udbombet under krigen, men i dag er man i fuldt gang med at genopbygge byen. Det tog os ca. 15 min. at gå til "Alt Stadt" gennem "Prager Strasse", som en gang var byens fornemme forretningsgade - i dag ligger der mest hoteller.
I "Alt Stadt" gik en masse smukke bygninger tabt under krigen bl.a. "Frauenkirche", som har været under genopbygning siden 1994 og forventes færdig i 2006. Langs floden Elben ligger der en masse smukke bygninger, som delvis blev skånet, der er bl.a. Die Kathedrale, Semperoper, Brühlische Terasse, som huser National-museet. Byen har været og bliver smuk, når den en gang bliver færdigt, men det vil tage mange år. Bygningerne bærer også præg af stærk forurening. Dresden kan ikke gøres på en dag, men er absolut et besøg værd igen og nu ved vi jo, hvor vi kan bo.

dresden-residensslotjpg
Kongeslottet i Dresden

Vi købte lidt ind til morgenmad/frokost næste dag og gik retur til lejligheden for at bade og klæde om til middag. Et glas rødvin mens vi badede/klædte om ville ære dejligt, men
desværre glemte vi vores rødvin i bilen. Jeg tilbød at gå ned og hente den, jeg var helt nede ved bilen, da jeg opdagede, at jeg havde glemt bilnøglerne - op igen til 5. sal og ned efter vinen - surt show!
Vi gik endnu en gang til "Alt Stadt" og spiste middag på restaurant "An der Frauenkirche". Vi tog en taxa hjem, da vi var trætte efter at ha’ gået frem og tilbage et par gange.

22. august - Dresden - Beroun
Vi startede tidligt for at nå en byrundtur m/sightseeingbus. Vi fandt ud af, at det var måden at få et indtryk af Dresden på den korte tid, vi havde til rådighed. Turen tog 1½ time og gav et godt indtryk af byen på begge sider af Elben. Der er heldigvis kvarterer med store flotte bygninger/villaer, som blev skånet under krigen, men der skete store ødelæggelser, som vil tage mange år at genopbygge, og det koster mange penge.
Vi er nu på vej til Beroun, vores start by for cykelturen. Vi sidder i "stau" ca. 15 km fra den tjekkiske grænse. Mon det er køen til grænsen? Vi får se.

Det er bare dødssygt, og jeg kan mærke at min adrenalin begynder at pumpe - jeg egner mig ikke til "køer". Vi befinder os i Kipsdorf en lille by, og vi holder lige udfor en lille bar med parasoller, så jeg foreslog, at vi parkerede på deres P-plads, drak en øl og ventede på at køen opløstes. Ideen var god, men Bent opdagede skiltet på døren "Heute ist ruhetag", så vi blev i køen.
Efter 1½ time kørte vi, det viste sig, at der var sket et uheld ca. 200m længere fremme, det er ikke til at fatte, at det kan vare så længe, det var 2 personbiler, der var involveret og netop på det sted, var der plads til at 
skubbe bilerne ind til siden, så trafikken kunne glide. Gaaaab!

beroun-zvodjpg
Beroun Zavodi, den lille station i Beroun

Vi nåede Prag efter at ha’ kørt i den forkerte retning på motorvejen ca. 10 km. Det var dog ikke så slemt.
I Prag kørte vi også forkert (det viste sig dog senere, at vi havde været på rette vej, inden vi vendte om), men det fandt vi først ud af efter at have kørt rundt i ca. 45 min og igen endte samme sted. Vi drejede til højre af 2. vej i stedet for 1. Vej (som vi havde gjort tidligere), og her blev vi mødt af to betjente, som viftede med deres slikkepind. Vi var kørt ind i en gade kun for busser og taxaer!!!!!!!!!! De ville se pas og kørekort og have 1000 tjekkiske kroner.
Jeg hoppede ud af bilen og fortalte, at vi ikke havde nogle penge, men mig ville de ikke tale med. Bent spurgte, om vi kunne betale med kreditkort, hvilket var det eneste, vi havde, da vi allerede havde forudbetalt for vores hotel. Det kunne vi ikke, og han spurgte også, om vi ville se hans papirer. Man skal passe på i Tjekkiet, da der er folk, som udgiver sig for at være politi og på den måde tjener lidt ekstra, ved at snyde de dumme turister.

Jeg fortsatte med at spørge, om de ikke bare kunne vise os vejen ud af Prag mod Plzen, og at vi selvfølgelig ikke havde gjort det med vilje, men vi kunne ikke læse tjekkisk, hvortil han svarede: "skiltene er internationale". Øh - jeg fortsatte min talestrøm og var lige ved at bryde ud i gråd, fortalte, at vi havde kørte rundt i Prag i en time bare for at finde vej til Plzen. Så lod han os køre og fortalte os vejen. Py-ha, de tager sig selv meget højtideligt.

Vi fandt endelig vejen, men var dog lige ved at ramme en forkert udfletningsvej til motorvejen mod Plzen, men en hollænder foran os stoppede i tide, og derfor opdagede vi det heldigvis. Vi nåede Pension Primus i Beroun lidt senere end beregnet ca. Kl. 19.30. Efter et dejligt bad kørte vi, ned til byen og spiste middag. Pensionen ligger i et villakvarter højt oppe med en smuk udsigt over Beroun, som vi først så dagen efter.

23. august - Beroun - Krivoklat
Cykel: 31,6 km - 2t 51 min.
Efter morgenmaden samlede Bent vores cykler og turen til Krivoklat startede. Vi havde talt med vores vært vedr. togtider, og om vi kunne tage cyklerne med toget. Det havde han undersøgt for os, og det kunne vi godt. Vi cyklede ned til stationen og købte billetter. Det var en anderledes togtur med gamle togvogne, meget højt græs mellem skinnerne på station - men det var billigt ca. 20 dkr. for 2 pers + 2 cykler.Afstand som fra Rungsted til København. Toget var ca. 30 min forsinket, billetdamen var også "togmand", så tog hun bare en rød kasket på, gik ud på skinnerne og brugte en "slikkepind" til at vinke afgang for togene.
Togturen til Krivoklat gik mest langs med Berounka floden, det var en smuk tur, så vi glædede og til at køre på cykel tilbage, uden at vide, hvad vi blev udsat for. Krivoklat betyder bakkeland i ca. 600 m højde og er det ældste naturområde i Europa. Landskabet veksler mellem skov og åbne marker og vejene går op og ned og rundt.

krivoklatjpg
Borgen i Krivoklat - ca. 600m over havet
 
Borgen i Krivoklat ligger meget højt og smukt. Vi købte 2 billetter til en rundvisning på borgen, men da vi opdagede at næste rundvisning startede kl. 12.00 og varede 1 time (kl. var 11.30) ombestemte vi os. Damen var meget sur, men vi fik da vores penge retur. Vi nøjedes med at se borgen udefra, men der var også en masse at se på i borggården. Fra gården var der adgang til en masse forskellige rum, som tidligere havde været fængselsrum. Bagefter spiste vi en dejlig frokost inden nedstigningen - troede vi - begyndte.
Det gik pænt nedad ca. 3 km - så startede opstigningen - nogle steder med 12% stigning. Så vi måtte ned i slæbegear og travede ca. 3 km opadgennem et skovområde, hvor der heldigvis var skygge, for det var ca. 25 grader. Det var hårdt og en dårlig start - vi havde fak- tisk glemt, hvor hårdt det var at cykle i bjerge
Men så kom præmien, så gik det endelig nedad - tju-hej hvor skønt ca. 10 km. frihjul, og det tager ingen tid sammenlignet med 3 km. opad.

En hårdt tiltrængt stor fadøl i Nizbor, inden vi kørte videre det sidste stykke langs floden. Nedad mod floden det gik, men desværre ikke ret langt, da vi igen skulle opad ca. 2 km - og det var bare varmt og fluerne sværmede omkring specielt mig - irriterende? Men det går jo altid nedad igen og de sidste ca. 6 km mod Beroun kunne vi rigtig nyde.
Da vi nåede Beroun igen, så Bent godt, at man ikke måtte dreje til højre (ensrettet gade) - men tænkte, "det gælder nok ikke for cyklister"! Straks blev vi stoppet af politiet, vi undskyldte og trak cyklerne. Det gik også godt denne gang! Mon der kommer en 3. gang? Vi købte mere vand, gik på cafeer, først på internet-cafe og derefter cafe med capuccino og palatschinka. Det var et hyggeligt sted lige ved torvet, og det blev vores "stam" cafe. Retur til Pension Primus, hvor vi måtte trække cyklerne op til huset. Vi tog et hårdt tiltrængt bad og satte os i haven med et gl. rødvin og nød den sidste sol, inden vi gik til byen for at spise middag. Vi kunne lige så godt gå, da vi alligevel skulle gå op, så var det uden cykler.

svartahorajpg
Prbram - Valfartskirken Svata Hora

24. august - Prbram
Cykel: 57km - 4t 18 min.
I dag går turen til Prbram (udtales: sibram - nemt ik’?) efter planen ca. 38 km, men vi blev klogere.
Vi startede tidligt uden at vide, hvilke trængsler, vi skulle igennem i dag. Først forsøgte vi at finde cykelvejen ud af Beroun, men endte på en smal tange midt i Berounka floden - tilbage igen, det kostede os lige 5 km ekstra. Efter dette besluttede vi ikke at lede efter cykelveje mere, da de er meget dårligt afmærkede og ofte meget dårlige grusveje. Det var også vores erfaring fra i går.
Opad, opad, opad mest i gang og nedad i susende fart. Landskabet - Cesky kras - er siden 1972 et fredet område - bestående af kalkstensbjerge med underjordiske grotter, huler og søer. På vejen besøgte vi Koneprusy Jeskyne, Bøhmens største drypstenshule. Hulerne blev opdaget af nogle minearbejder i 1950. Man mener, at kalkstenene stammer fra 300 mill år siden og selve hulerne opstod for 20 mill år siden. Rundgangen varede ca. 1 time og var meget interessant og særpræget.

Herefter gik det videre op og ned - mest op føltes det. Vejret er kanon varmt og der er meget langt mellem små listige steder. Vi fandt dog et hyggeligt sted i en lille by, Bykos, hvor vi fik en dejlig kold fadøl - det tjekkiske øl er godt. Vi var ikke sultne endnu, men vi skulle nok ha’ spiste der, da vi opdagede, at alle de små byer vi kørte igennem kun består af huse, måske en kirke og ikke mere. Vi fandt en lille by, Hostonice, med et par hostice (små kroer) kun eet sted kunne man sidde ude. Vi bestilte friturestegt ost med pommes frites og sauce tatare. Det er en typisk tjekkisk forret - det smagte meget godt.

Nåh, vi må videre - der er langt endnu til Prbram. Endelig nåede vi byskiltet med Prbram, for at opdage, at byen var smukt beliggende i ca. 500 m’s højde, så der var endnu et stykke opad til centrum. Prbram er en gl. mineby, hvor man siden den 14. århundrede udvandt sølv og bly fra minerne. De lukkede i 1978 for sølv-produktion. Under 2. Verdenskrig fandt man uran, hvor byen fik en opblomstring.

I dag er byen en travl industriby med kæmpe-mæssige fabriksanlæg. Vi kunne selvfølgelig ikke finde vores hotel, selvom vi faktisk havde stået lige ud for det. Jeg havde faktisk været hende ved døren for at tjekke hus nummeret, men så kun nr. 39 og vi skulle bo i nr. 2. Det viste sig, at det var samme opgang - logisk ikke? - hotellet lå på 1. sal og navnet på hotellet stod med store bogstaver på taget af bygningen, men da der var til 3 etager meget højt til loftet, så vi det ikke. Efter at have spurgt adskillige om vej og alle pegede retur til samme sted, fandt vi en, der kunne lidt engelsk, som igen viste os retur til samme opgang. I døren stod nu en dame, som tilfældigvis var fra hotellet - skønt for nu er vi trætte og trænger til et bad og en seng.

Vi gik ned i byen for at spise, men der var bare ikke en fis, en meget smuk kirke, en lang gågade med masser af forretninger (lukket), et par burgerbarer, ingen restauranter (vi kunne i hvert fald ikke finde dem). Så gik vi tilbage til hotellet op på restauranten på 3. sal, som vores værtinden havde anbefalet varmt. Vi troede ikke rigtig på hende, da hotelstandarden ikke var for god, vi skulle i øvrigt tage vores cykler med op på værelset! Det viste sig at være den lækreste og hyggeligste restaurant, vi endnu havde set, og maden var super god. Vi fejrede dagen med en flaske sekt til 40 Dkr., så den dag brugte vi vel ca. 150 Dkr. på middag.

25. August - Kozli
Cykel: 36km - 2t 45min.
Vi manglede et cykelkort, som vi ikke kunne få hjemmefra og gik til byen og forsøgte at finde turistbureauet - efter Ruby’s anvisning - men der lå en sportsforretning. Vi spurgte flere om vej, men opgav til sidst og startede opstigningen til Svatá Hora "det hellige bjerg", som er ca. 580m. Her ligger en af de ældste valfartskirker i Bøhmen. Selve kirken ligger omgivet af arkader med små kapeller, og arkaderne er smykket med meget flotte malerier fra bibelhistorien. Der var messe i kirken, og den var fyldt med mennesker, så det var svært at komme ind, men vi så da ind i den. Kirken var fantastisk med et meget smukt højt sølvalter. Der var også en lille cafe - altså ikke i kirken - hvor vi drak noget vand - ja det var vand.
Herefter gik det "nedad" - det måtte jo komme - mod Kozli, som er vores næste mål. På vejen kørte vi rigtigt ude på landet, gennem små landsbyer med 3-4 huse. Langs vejen stod masser af æbletræer som vejtræer og nogle steder stod der også valnøddetræer.

Samtidig var der spor fra fortidens landbrugs-kollektiver. Store tomme lader, smadrede drivhuse og gamle landbrugsredskaber var efterladt i landskabet.
Vi kørte kun forkert 1 gang, selvom vi havde lært at spørge om vej, hver gang vi var i tvivl. Det er svært, på landet tales der kun tjekkisk, så man må peger på kortet og bruge hænderne - de ka’ da heldigvis læse og er meget hjælpsomme. Vores vandbeholdning var ved at være i bund, og vi mødte ikke en eneste forretning eller bar. Endelig i en lille by så vi noget, der mindede om en bar og der sad nogle unge drenge udenfor med hver deres fadøl. De lignede alle sammen en brugt fest.

sedlcanyjpgRådhuset på torvet i Sedlcany


Vi fik vækket værten og fik både vand og øl, frokost havde vi ikke lyst til at spise der, da det ikke var det lækreste sted. Han viste os samtidig også vej til næste by ad en cykelvej, som var rimelig god.
Endnu en gang kørte vi forkert og måtte endnu en gang sande, at man skal spørge, hvis man er i tvivl, men det gik så dejlig nedad. Dog kunne vi ikke kende byens navn og var klar over, at det var forkert. Vi spurgte en dame i en have, som pegede tilbage i den retning, vi kom fra - det var kun ca. 3 km forkert - men på cykel såh!!

Vi måtte tilbage og herefter fandt vi vejen til Kozli. Lige ved byskiltet lå der en restaurant og det var tid til frokost, mente Bent og stedet var hyggeligt. Jeg mente, nu at vi var så tæt på vores logi, så vi skulle vente. Men vi blev og efter at have set nærmere på restaurantens navn, virkede det bekendte, og det viste sig, at være vores pension.
Godt vi stoppede - ellers skulle vi have cyklet tilbage, da byen kun bestod af et lille kapel, huse og denne pension. Det var et hyggeligt sted, pænt stort værelse og en god restaurant.

Vi bestilte bord udenfor til om aftenen, hvilket var godt, da der kom mange mennesker og spiste fra omegnen. Vi gad ikke cykle mere den dag og slappede af resten af dagen. Vi kunne ha’ cyklet til Orlik (3 km + retur) for at finde en anden restaurant, men hvorfor? Her var godt.
Der var en meget sød ung pige, som serverede og hun talte engelsk. Hun havde et sommerjob der og studerede historie og fine art på universitetet i Budéjovice. Hun havde også studeret engelsk i Prag. Hende talte vi en hel del med om forholdene i Tjekkiet før og nu.

26. august - Sedlcany
Cykel: 40km - 2t 45min.
Turen i dag gik uden problemer gemmen et bakket landskab, som kunne minde om Danmark, der var dog et par stejle bakker, som trak søm ud. Det meste af turen var på en højderyg, med udsigt over Moldau floden. Det er den smukkeste natur, vi har set indtil videre. Det er søndag, så alle de små byer er helt døde. Vi nåede Petrovice, hvor der var en meget hyggeligt torv med en meget smuk kirke og en hyggelig restaurant. Her mødte vi en tjekke fra Prag, som også var på cykeltur, men hans udstyr var mere professionelt end vores. Han skulle nå Prag samme dag og var meget hyggelig at tale med. Generelt er tjekkerne meget venlige.

Videre derud ad gennem smukke landskaber, som vi rigtig nød, da vi ikke hele tiden skulle ase opad. Vi nåede Vysoský Chlumec, gad ikke køre gennem byen som lå på en knold. Vi blev dog lidt længere fremme lokket af en skilt med 200m til en restaurant, og vi var sultne. Men det var ikke 200m, men snarere 500m op ad en meget stejl vej, som vi kun kunne trække på, det var umuligt at cykle.
Så nåede vi alligevel byen, blot på en meget mere besværlig måde og spiste på det eneste sted, der havde åbent. En restaurant, som var fyldt med lokale folk i joggeshorts og grimme T-shirts. Ikke det mest lækre sted. Vi bestilte Klobasa (=pølse) efter det tjekkiske spisekort (en sort tavle på væggen) og fik 2 forskellige pølser med sennepsremoulade.
Det smagte OK og de lokale folk kiggede meget på os, tænkte sikkert, "hvad mon det er for nogen".

Herfra var der ca. 7 km. til Sedlcany - nedad hele vejen - skønt! Vi fandt hurtigt frau Vesela’s pension, som er i et privat rækkehus. Vi fik værelse på 1. sal med balkon. Nu slapper vi lidt af inden vi går på opdagelse i byen for at finde et lækkert sted, vi kan fejre vores bryllupsdag!
Da vi gik rundt i byen fandt vi ud af, at alle restauranter havde lukket om søndagen, der var ellers mange lækre, dog var et enkelt hotel åbent.

Vi satte os på en lille cafe og spiste en dejlig isvaffel med 5 kugler italiensk is til 7 Dkr. pr. stk. Pludselig blæste det op og begyndte at regne, men det var rart, da det var meget trykkende og lummert - ca. 30 grader. Vi stod lidt i tørvejr, inden vi gik hjem og nød resten af dagen på altanen.
Om aftenen gik vi ud og spiste middag på hotellet, og fik en dejlig middag og spenderede en fl. Bøhmisk sekt til 40 Dkr. Sådan! Tjekkisk rødvin er ikke til at drikke, den et for frugtagtig.

novy-kninjpg
Rådhuset i Novy Knin

27. august - Novy Knin
Cykel: 22km - 1t 35min.
Inden vi startede turen til Novy Knin måtte vi lige handle lidt, på en internet cafe for at checke post og sende en hilsen hjem. Det er jo fantastisk det Internet!!!!!!!!!!!!
Byen var noget mere livlig i dag, når forretningerne havde åbent - faktisk en ret hyggelig by.
I dag var det en nem kort cykeldag gennem et dejligt terræn uden de stejle stigninger. Vi havde en flot nedkørsel mod Moldau floden. Det betød dog at vi igen fra floden skulle opad, men det var ikke så slemt. Allerede kl. 12.30 fandt vi vores pension i Novy Knin og fik igen et godt værelse. Vi besluttede os til at tage en lokale bus til Dobris, som skulle være et besøg værd.

Dobris ligger meget smukt og er kendt for sin handske industri. Det gamle barokslot er meget smukt med teglstensrød facade og ligger omgivet af forskellige træer og foran slottet et fransk haveanlæg i tre niveauer med fontæner. Man sammenligner ofte slottet med Schönbrunn i Østrig og Versailles i Frankrig. Vi fandt en cafe, drak et glas hvidvin, og endelig fik jeg skrevet postkort. Mens vi sad her blæste det pludselig kraftig op, så sand og blade fløj om ørerne på os, og vi måtte skynde os ind i cafeen. Det kunne være en mindre skypumpe, det varede kun 5-10 min, det var meget voldsomt.

Vi tog bussen tilbage til Novy Knin og fandt ud af, at det er "ruhetag" i byen om mandagen. Vi fandt dog en restaurant på torvet, som havde åbent. Det er meget små byer, vi bor i. Jeg tror nok, vi spillede kort om aftenen og som altid, når vi spille 500, vinder Bent 9 ud af 10 gange. Jeg må tage revence i morgen. Men i Casino vinder jeg, det er sjovere.

28. august - Sbrsko
Cykel: 37km - 2t 50 min.
I dag er det lidt køligere, skyet og blæsende, vi har hidtil været forskånet for blæst, det er en meget stor vejrændring, men heldigvis regner det ikke. Allerede efter et par kilometer uden for Novo Knin i byen Mala Hrastice så vi et meget lækkert konditori. Det var lidt tidligt at pause, men det så så hyggeligt ud, så vi drak en cappucino og smagte nogle små wiener-brøds-lignende kager.

Vi nåede til Minisek pod Brdy, det var en flot by med en stor katedral, den var dog lukket, så vi måtte nøjes med en fadøl i en hyggelig gårdhave. Vejret er nu blevet varmere og solen skinner igen. For at komme til byen måtte vi under motorvejen og skulle samme vej tilbage. Vi kørte igennem byen og tænkte, at der kom endnu en vej under motorvejen længere fremme. Vi blev dog i tvivl og da vejen nu begyndte at stige, var vi bange for at vejen drejede væk fra motorvejen. Bent gik ind med kortet i en forretning for at spørge, men det tog lidt tid, da han havde glemt sine briller og ikke kunne finde byen på kortet!!!!!!!!!
I mellemtiden spurgte jeg en gammel mand, som kom gående på fortorvet om vejen og han bekræftede, at vi skulle lidt længere frem og der var en vej under motorvejen. Han kunne lidt tysk og så havde han en lille seddel i sin
tegnebog, som han tog frem. På denne seddel stod nogle gloser på tysk bl.a. højre og venstre. Vi fandt vejen og terrænet er som i går, dog måtte vi op ad en ca. 2 km stejl bakke (mest pågå-ben), men så gik det på frihjul nedad ca. 7 km. - det er bare skønt.
Vi spiste frokost I Rovina.

burg-karlsteinjpg
Borgen Karlstejn på toppen

Næste stop var Karlstejn, hvor vi besøgte den meget berømte borg, som er tjekkernes betydeligste seværdighed efter det store borgkompleks i Prag. For at komme op til borgen skal man igennem byen, hvor man undervejs ser små huse langs bækken med små broer over bækken. I dag er der i husene masser af souvenir butikker og ikke mindste meget flotte forretninger med bøhmisk krystal.
Vi så nogle krystal ølglas og et par skåle, vi ville købe med hjem, men på cykle er det svært at transportere, så vi må tilbage i morgen i bil. Det tager ca. ½ time at gå op til borgen. Vi tog en guided tur rundt på borgen, som er fra det 13. århundrede. Det var meget interessant.

De sidste 5 km kørte vi langs med Berounka floden, en meget flot rute med udsigt til floden og skrænterne på den anden side af floden.
Vores pension Tereza er af mere privat karakter, pænt og vi har et stort værelse med egen indgang og køleskab, det er første gang vi har køleskab og nu har vi ikke noget at fylde i det. Vi spiste middag på det lokale hotel, der var igen ikke mange steder at vælge mellem, men dette hotel havde udendørs servering, men det var dog for koldt at sidde ude.

29. august - Beroun - Prag
Cykel: 11 km - 55 min
Vejen til Beroun var ret nem, kun et par gange måtte vi gå lidt. Det var ret hyggeligt igen at være i "vante" omgivelser, og Beroun er helt klart den hyggeligste by på turen. Der var stort marked på torvet, og vi købte nogle ting meget billigt bl.a. en stor kuffert taske til ca. 30 Dkr,
en T-shirt til Bent (25 Dkr.), 2 stk. videobånd til 40 Dkr. og cigaretter til 110 Dkr. pr karton.
Efter turen på markedet og endnu en gang på internet cafe, gik vi hen på vores "stam" cafe og fik en dejlig koldt øl. Vejret er igen blevet fint, men ikke så varmt som for et par dage siden. Herefter cyklede vi til campingpladsen, hvor vores bil er parkeret - forhåbentlig stadig! Det gjorde den.

Dette var slut på en dejlig, men ind i mellem ret anstrengende cykeltur.

Desværre kom vi kl. 12.01 til camping-pladsen, så vi kunne ikke få vores bagage, da kontoret var lukket fra 12-13.00. Nåh pyt, vi pakkede cyklerne i bilen og kørte til Karlstejn og købte de ølglas, vi havde set dagen før. Retur til Beroun efter vores bagage og så til Prag.
Vi kørte kl. 15.00 og vi regnede med at være på hotellet kl. 16.00.  

At finde rundt i Prag
På kortet så det ret nemt ud at køre til hotellet, men vi havde lige glemt at tage højde for ensrettede gade i Prags centrum. Hver gang vi havde fundet vejen, måtte vi ikke dreje den vej, vi skulle, så vi kørte rundt i ca. ½ time, så mistede vi (læs jeg) tålmodigheden, jeg hoppede ud af bilen og hyrede en taxa, og bad ham om at guide os til hotellet. De ca. 60 Dkr. var givet godt ud, selvom han sikker har snydt os, så dyrt er det nemlig ikke at køre i taxa.
Men vi fandt Hotel Salvador, der viste sig at være helt fint, vi fik to værelser en suite med separat bad og toilet + en lille "hall". Der var dog ingen telefon på værelset. Bilen parkerede vi i et P-hus, 5 min fra hotellet.

Vi tog et dejligt bad, slappede af og gik så i byen for at spise middag. Vi bor i Staré Mesto (Den gamle Bydel) og vi fandt en lokal restaurant i de små gader bag Staromestské Námesti (Den gamle Rådhuspladsen) med det astronomiske ur og klokkespil.
Vi har ikke været i Prag siden 1993, og der er sket en fantastisk udvikling fra den gang. Alle de grimme souvenir boder er væk fra pladsen. Nu er der kun pæne restauranter med udendørs servering, så man rigtig kan nyde de smukke bygninger, som omgiver pladsen. Det er nok en af de smukkeste pladser, jeg har set i Europa.

30. august - Prag
Vi startede dagen med at vandre til Nové Mesto (Den nye Bydel), en bydel, vi ikke tidligere havde været i. Vi passerede "Det nye Rådhus", hvor bl.a. Det gotiske tårn allerede blev bygge i 1400-tallet. Rundt om Karlspladsen, som er en lille parklignende oase, ligger mange smukke bygninger, kirker, en tidligere Jesuitter skole, som i dag benyttes som Universitetshospital. Ved frokosttid passerede vi - helt tilfældigt - U Fleku, hvor vi spiste frokost og smagte deres specielle øl. Her er der brygget øl siden 1459 og øllet sælges kun fra dette sted. Herefter gik vi videre til Karlsbroen, som også er blevet fri for souvenir boder, og over på den anden side, hvor vi igen havde et pit-stop.
På vejen retur til hotellet handlede vi lidt ind i KOSVA, et stormagasin som Magasin med en fødevare afd. i to etager under stueplan, som sagde spar 2 til alt. Det var super flot med masse af delikatesser.
Kl. 18.00 skulle vi mødes ved Krudttårnet for at deltage i en bådtur på Moldau inkl. middags-buffet. Vejret var skønt, så det var en flot sejltur og buffeten var rigtig lækker med mange ukendte retter. Så snart vi havde spist, satte vi os op på soldækket og nød udsigten. Turen retur ad floden var efter mørkets frembrud, så vi så Prag by night fra Moldau floden. Turen tog 3 timer. Som det er blevet "tradition" sluttede vi af med et par glas hvidvin på Staromestske Namesti og så på folk, som passerer forbi.

josefjungmanjpg
Statue af sprogforsker Josef Jungmann, Prag
                                                  
31. august - Prag
I dag tog vi en sporvogn til byens største marked Prazské trznice i Holesovice, en bydel i Prag. Her kan man købe alt lige fra grønt, fødevarer, tøj, glas, porcelæn, spiritus etc. og
mærkevarer som Nike, Adidas, Lewis, som dog sælges i det skjulte bag gardiner. Det er sikkert ikke lovligt at sælge disse mærkevarer på markedet.
Det trak op til regnvejr, så vi skyndte os at tage sporvognen tilbage. På vejen handlede vi ind i KOSVA til frokost, som vi spiste på værelset. Delikatesseafdelingen var bare flot og det var svært at vælge mellem lækkerierne. Nu styrtede det bare ned og det fortsatte faktisk resten af dagen og aftenen. Vores plan om besøg i Prags Botaniske Have måtte vi droppe. Vi forsøgte at gå en tur med paraplyer, men det regnede for meget, så vi vendte om.
Aftenen og vores ophold i Prag sluttede vi af med en middag på en lækker italiensk restaurant på Staromestske Namesti og senere et glas hvidvin.
Det er nu næsten tørvejr. I morgen går det videre mod Berlin og København.