Rundt i Toscana – 1995
15. august – Melsungen
Afgang kl. 6.00 mod færgen. Efter morgenmad og div. indkøb er vi på vej ned gennem Tyskland. Vi kan jo næsten vejen udenad, selv med lukkede øjne, i hvert fra passagersædet! ! Desværre røg vi ind i “STAU” ved Hannover og IGEN før Kassel. Gaaaaaaaaaaaab, det er min tålmodighed ikke til. Livet er for kort til “stau”. Jeg fik lokket Bent til at forlade motorvejen og køre ad landevejene. Det går ikke hurtigere, men man kører da.
Tilbage på motorvejen – tju-hej – hvor det går. Syd for Kassel gad vi ikke køre længere og fandt en Frustuckspension i Melsungen. Melsungen er en typisk syd- tysk by med meget skønne bindingsværkshuse. Alle husene var meget velholdte, det var en fryd for øjet. Byens liv foregik på torvet ved Rådhuset, hvor vi indtog et glas vin/øl, middag og senere cappuchino. Byens liv var ikke så voldsomt, det var meget behersket.
16. august – Innsbruck
Målet i dag er Innsbruck. Vi besluttede at gøre en afstikker til Rothenburg o.d. Tauber og derefter at køre ad Romantischer Strasse. Rothenburg er en smuk gammel by med bymure og tårne, gl. huse med håndværker(laugs) skilte. Det var også lidt nostalgisk at være tilbage i Rothenburg, hvor vi i 1969 overnattede på vores første bilferie. Ak-ja, det var den gang, man var forelsket!! Vi må videre ad Romantischer Strasse. Men efter ca. 100 km slap romantikken op, vi fandt ud af, at hvis vi skulle nå Innsbruck i dag, skulle vi vist finde en motorvej.
Det havde været fint solskin hele dagen, men da vi nærmere os Østrig trak det op til regnvejr, typisk!! Det regnede i tykke tove, da vi nåede Innsbruck, og det var svært at finde vort hotel, som lå midt i byen (gågade kvarter)! Jeg fik vist lokket Bent til at køre midt ind i byens gl. kvarter (gågade område fra 10.30-06.00) UPS!
Der var ellers masser af P-pladser uden for hotellet! Efter at have fået vores værelse, var Bent lidt ivrig efter at flytte bilen, så han fandt en parkeringsgarage og blev godt våd på vej tilbage til hotellet. Hotellet lå midt i “Altstadt” , og vi fik et skønt værelse med balkon lige ned til torvet, men kunne desværre ikke nyde bal- konen p.g.a. regn, regn, regn. Vi spiste på hotellet og senere iførte vi os jakker/paraplyer – vi havde desværre ikke gummistøvler med, det kunne vi godt have brugt – og gik en lille tur i “Altstadt”.
17. august – Verona
Stadig lidt overskyet, vi fik handlet lidt og så af sted mod Italien. Vi nåede Verona i dejligt solskin, gik rundt i et par timer og fandt et hotel lidt uden for byen. Vi handlede vin/ost/brød til forestillingen “Aida”, derefter et hurtigt bad og af sted i taxa til Arenaen. Vi havde hørt, at man skulle komme i god tid. Vi kom ca. 2 timer før forestillingen startede, men det var ikke tidligt nok, der var tusindvis af mennesker i kø. Det tog ca. 1 time at komme ind, og så var der desværre kun pladser på siden, så vi så scenen fra siden, og nogle høje pyloner dækkede for solosangerne. Vi så meget dårligt. (skuffelse nr. 1).
Der var endnu en lille time til forestillingen startede, så vi pakkede vor mad/vin ud. Vi sad som sild i en tønde med knæene helt bøjede uden mulighed for at strække benene. Osten var lækker, MEN vinen var bare udrikkelig, den var sød (ret ulækkert), så vi gad ikke en gang drikke den (skuffelse nr. 2). Så startede forestillingen, og det var en fantastisk oplevelse. Der var en stemning, som ikke er til at beskrive, et fantastisk syn med alle de tusinder af mennesker rundt i arenaen. Mange med små lys i hænderne. Musikken/sangene var fantastisk og akustikken helt i top. Det var virkelig en oplevelse.
Midt i 2. akt startede det desværre med at drypregne, kun meget små dryp (skuffelse nr. 3), men nok til at orkestret standsede øjeblikkeligt (deres instrumenter kan ikke tåle regn) efter 5-10 minutter startede de igen — og vi havde ingen vin, ØV, så tiden gik langsomt. Det varede ikke længe, før forestillingen igen standsede, det regnede lidt mere nu. Vi tog paraplyer frem, nogle folk begyndte at gå, det gav lidt mere plads til benene, vi holdt ud endnu. 2. akt blev afbrudt 4-5 gange, og det regnede mere og mere.
Ca. 23.30 gik vi, da det stadig regnede, og vi havde ondt i ryg og ben. Og vi var meget tørstige, så en kold øl på en overdækket terrassen var lige sagen. Vi skulle måske have holdt ud, for vi kunne høre, at forestillingen fortsatte, hver gang det var tørvejr? Vejret er lunefuldt, dagen før var hele forestillingen blevet aflyst.
18. august – Fiesole
Vi er lidt forfulgt af regn. Er nu på vej sydpå mod Fiesole, lidt uden for Firenze, men regnen følger med. Vi håber Nissan’n kan køre fra regnen. Vi er nået Fiesole, og vejret er helt pænt, det regner da ikke. Vi er indlogeret på et hyggeligt hotel hos Fam. Bonelli (hr. Bonelli er også lædervareforhandler, leverer bl.a. til Magasin og kender fru Nielsen i Magasin! l).
Vi gik ned til den lille by og spiste frokost hos “Mario” en restaurant, som var omtalt i “Pasta Plus” udsendelserne i fjernsynet. Derefter lidt sightseeing, bl.a. et gI. kloster, som lå meget højt oppe med en pragtfuld udsigt over Firenze. Firenze kører vi til i morgen på vej til Colle Val d’Elsa.
Vi spiste middag hos vor vært, som varmt havde anbefalet sin restaurant – og han havde ikke overdrevet – en skøn 5-retters menu – pu-ha! Her opdagede Bent, at Pasta ikke kun er “Spaghetti”. Restauranten var desværre ikke udendørs, men den lå på øverste etage med en skøn udsigt over bjergene. Senere gik vi igen ned i byen for at få et par godnatdrinks.
19. august – Firenze/Colle Val d’Elsa
Vi vågnede ved en grim lyd – regn!!!!!!!
Firenze er nået – i regnvejr – bilen parkeret. Vi traskede rundt med paraplyer et par timer. Vi så bl.a. Domkirken, Dåbskapellet og Klokketårnet, Rådhuset, Museer o.s.v. Det er en stor by, og bygningerne er meget flottet og imponerede store, men i regnvejr, gør de sig ikke – vi må tilbage en dag i tørvejr. Vi besluttede os til at besøge det store kunstmuseum, men det var der flere hundrede andre, der også havde fundet på. Vi opgav og venter til næste besøg i Firenze.
Vi kørte videre mod vor lejlighed og solen begyndte at titte frem. Vi fandt “Villa Belvedere” , det lyder pompøst, ikke? MEN da vi så lejligheden, var vi vist nok begge skuffede. Jeg ved ikke, hvad jeg havde forventet, men i hvert fald noget andet. “Dejlig” stor lejlighed med italiensk hygge. Stort køkken med et bord og 4 stole, soveværelse med dobbelt (hængekøje) seng, stort skab, 2 kommoder m/spejl over og en gI. lænestol, en pære i loftet giver et meget “hyggeligt” lys, og der er gitter for vinduet (som et fængsel). Stort badevær. med dejlig varmt vand, men ikke hele tiden, det er svært at regulere, men blandingsbatteriet bliver brandvarmt, det måtte Bent sande.
Værten havde stillet en fl. Chianti, lækker detalje, så vi måtte muntre os lidt op med den. Vi satte os ned på gårdspladsen, hvor der er “pæne” havemøbler. Herfra kan vi betragte vor lejlighed, de to vinduer, det ene med gitter for, men så falder vi da ikke ud. Naboen er heldigvis en skøn restaurant, hvor vi spiste en dejlig middag udendørs. Efter middagen satte vi os i vor egen gård med kaffe/cognac.
Efter et par cognac, med levende lys og mørke er her egentlig meget hyggeligt.
20. august – Siena
I dag vil vi gøre Siena. På vej til Siena så vi en borg højt oppe. Vi kørte derop, og det viste sig at være en lille by, Montereggioni, med bymure omkring, derfor lignede det en borg langt fra. Da vi kom igennem byporten og ind på det lille torv, var det ligesom at være i eventyrland – meget småt, stille og ingen biler. Små gamle huse, en enkelt restaurant, som vi nok skal prøve ved en senere lejlighed, og en lille kirke.
Siena var en positiv oplevelse. Siena er en stor by, men slet ikke på størrelse med Firenze, derfor virkede den mere hyggelig. Centrum er et stort 9-kantet torv, som hælder ned mod det store Rådhus. Det er meget særpræget. Pladsen er omgivet af flotte gamle bygninger, så det måtte vi nyde synet af sammen med en iskold fadøl.
Der er en masse kultur i byen bl.a. en meget flot Domkirke. Vi traskede rundt og så en masse, desværre er det søndag, så alle butikker er lukket. Bent syntes det er godt, men jeg syntes, vi skal tilbage, når butikkerne er åbne. Efter at have være kulturelle, satte vi os på en restaurant på torvet med en fl. Chianti og en Pizza (Bent fik selvfølgelig Calzone ).
Fra Siena fortsatte vi sydvest mod Massa – troede vi – retningen var syd, men Nissan’n kan ikke vende, så vi fortsatte, og Bent mente nok, vi fandt en vej på tværs. Det gjorde vi også, MEN vi skulle over 3 bjergtoppe, gaaaaaaaaaaaaab, så stemningen i Nissan’n var meget trykket. Mange timer senere nåede vi endelig Massa og trængte til en kold øl, som vi indtog i solen på torvet. Her så vi starten af et bryllup. Vi så gommen og gæsterne ankomme, og til sidst kom bruden i det store skrud. Forinden havde vi besøgt kirken, som var pyntet op til bryllup med lyserøde silkepuder til brud og gom ved et lille alter med lyserød silkedug. På dugen lå et billede af parret.
Retur til Colle – det var en lang dagstur! ! !
21. august – Chianti-bjergene
(San Carciano/Greve/Radda/Gaiole/Castellino)
I dag kørte vi en tur gennem Chianti-bjergene – en meget smuk tur. Vi besøgte en masse små byer, og smagte på Chiantivinen på forskellige “Enoteca”. Der er en fantastisk udsigt, som man aldrig bliver træt af – det er imponerende. Chiantivin kan man også vende sig til. Vi havde en dejlig dag og var godt trætte, da vi kom hjem.
22. august – Volterra
Turen til Volterra, som ligger ca. 50 km fra Colle, var meget smuk, og byen er en af de hyggeligste byer, vi endnu har set. Vejret er med os, det er dejlig solskin, så en lille en på torvet fik vi tid til, og lidt frokost ind i mellem de kulturelle indslag. Der er ikke mangel på kultur i dette område. Igen ligger byen på en bjergtop med solide bymure rundt om.
Byen er meget kendt for Alabast-produktion, vi investerede i et par lysestager og nogle æg (påske). Det var svært at vælge, vi var i mange forretninger! Vi var også inde i mange vinotec’r og fik da også købt noget vin.
Eftermiddagen havde jeg planlagt ved pølen, men skyerne trak sammen, og i løbet af 1 time blev det regn og torden. Elektriciteten gik ca. l 1/2 time. Rå-hygge i det lille fængsel! Om aftenen spiste vi middag i Montereggioni, den lille by på toppen,
der nærmest ikke er større end en stor borg. Elektriciteten var også gået i den lille by, så det blev en dejlig candlelight dinner.
23. august – Firenze
Tidligt op – af sted til Firenze for at nå kunstmuseet inden køen blev for lang.
Vejret var bare godt, så vi fik et bedre indtryk af Firenze end sidste gang. Vi besluttede at gemme museet lidt, det skulle vi ikke have gjort, fandt vi ud af senere.
Efter at have set de forskellige “musts” satte vi os på Piazza del Vecchio og fik en kold øl (den dyreste indtil nu), men det er jo også Rådhuspladsen.
Så til museet – ak ak – køen var kilometervis lang, så vi opgav. Jeg spurgte en japaner, som stod forrest i køen, hvor længe hun havde stået i kø – 1 1/2 time – dette bekræftede vor beslutning om at gemme dette besøg til en anden gang – lidt ærgerligt!
I stedet gik vi tilbage til Piazza’n og spiste frokost.
Eftermiddagen gik med at finde Bobolihaven og at vandre rundt i den. Haven va absolut ikke et besøg værd. Lidt regn skulle vi da også lige have.
Hjemme gik vi ned til “pølen” og var et par timer (= læs mig, Bent gik hen og snakkede med kalkunerne og derefter op i suiten).
Om aftenen kørte vi til Siena og oplevede Piazza del Campo by night. Skønt at sidde på en kæmpeplads omgivet af flotte store bygningsværker med en stjerneklar himmel som “loft”. Stjerneklart var det hver aften, så hvorfor skal vi have sky- er/regn om dagen?
24. august – San Gimignano
Vi havde læst og hørt en del om San Gimignano, at det skulle være en meget hyggelig og flot by – og det var sandt. Turen til San Gimignano var skøn, med en flot udsigt over Elsa-dalen og samme udsigt havde man også fra byen, da vi besøgte et gammelt fort. Der var marked i byen, det vidste vi godt, men jeg troede ikke, det var midt på torvet – men det var det, så vi kunne ikke rigtig danne os et indtryk af torvet.
Først efter kl. 12.00 pakkede de deres boder sammen, og vi kunne nyde stemningen på torvet. Lidt regn skulle vi da også lige have, så vi var glade for den store ternede paraply, Bent havde købt på markedet. Pludselig begyndte det at regne meget, så vi faldt hurtigt ind på en “Ristorante” i tørvejr og efter ca. 10 min var alt optaget, og folk stod i kø for at komme i tørvejr. Vi sad lige i døren ud til gaden, så vi måtte rykke bordet lidt ind, da det sprøjtede på os.
Vi blev siddende, til det blev tørvejr, og vi nåede 2 retter mad, 2 x 1/2 kande vin, Cappucino og Tiramisu. Så var vi mætte, og solen skinnede.
Vi gik videre på tur rundt i byen og fik købt/smagt flere forskellige slags vin bl.a. Chianti-vin, Brunello, Vino Nobile, Vin Santo, Balsamico eddike og deres meget berømte tørre mande1kager (de skal dyppes i Vin Santo). Vi måtte gå ad flere gange til bilen. Det bliver lækkert at drikke, når vi er hjemme i Hørsholm.
25. august – Montalcino
I dag kørte vi til Monta1cino “Brunello’ns” hjemsted. Vi kørte først gennem landskaber med vinmarker, et landskab lig det, vi boede i, derefter gennem “le crete”, som er bjerge, der ligner et månelandskab, meget smukt og særpræget. Vi besøgte et gI. kloster på vejen (Monte Video Maggiore). Det var meget smukt og velbevaret, men en masse flotte kalkmaleri er. Munkene boede stadig på klostret.
Vi spiste frokost på Dei Barbi og smagte på den lokale vin – ikke Brunello – den var ret dyr. Den lokale vin var god, og vi ville ha’ købt et par flasker, hvis ikke værten havde været så sur. På vej hjem besøgte vi et Trattoria, vor de producerede Brunello vin, prisen var meget rimelig, men vi havde ikke tage højde for, at de ikke tog plastikkort, så vi kunne ikke handle.
Vi spiste middag i San Gimignano på II Castello og flottede os med en Brunello fra 1988 – uhmm.
26. august – Pisa
I dag skulle vi forlade vort lille “fængsel”, nu havde vi ellers vænnet os til det, hmmmm!
Pisa nåede vi om formiddagen, og vi kørte direkte til Det skæve Tårn. Det var et fantastisk syn, vi havde slet ikke forestillet os, at det var så skævt, men det var det. Det ser ud, som om det kunne vælte “any time”. Domkirken og Dåbskapellet ved siden af tårnet er også meget flotte og store bygningsværker. Det er svært at sige, om Firenze, Siena eller Pisa er flottest. Man ser bygningsværkeme bedre i Pisa, da de ligger lidt uden for byen, i Firenze og Siena ligger de midt i byen.
Vi gjorde ikke mere ved Pisa, men kørte til Lucca, endnu en toscansk by, som absolut er et besøg værd. Efter frokost satte vi kursen mod vandet, Viareggio, men sikken et leben, det var for meget. Det myldrede med turister, og det er lørdag, så italienerne er også taget til vandet. Vi fortsatte langs strandvejen og fandt er lille hotel i Lerici lidt oppe ad bjerget med en pragtfuldt udsigt over vandet – MEN også trafiklarm fra vejen. Nå, man kan jo ikke få det hele.
Det er vores bryllupsdag i dag, så vi spiste en dejlig middag på hotellet, som havde en rigtig lækker fiskerestaurant.
27/28. august – Hjemad
I dag har vi sat kursen hjemad. Vi ved ikke, hvor langt vi når, vi får se.
Vi nåede Motel Kassel kl. 21.00, indlogerede os, spiste lidt mad og gik i seng.
Tidligt næste morgen kørte vi videre og nåede Hørsholm ved 15-tiden.