Kina

Kina – Riget i Midten – 1999

For første gang tog vi toget til Kastrup Lufthavn fra Rungsted, og det kan anbefales. Vi landede lige under terminal 3, hvorfra vi skulle flyve.
En repræsentant fra Favor mødte os ved check-in og meddelte, at vores danske guide, Isa, desværre ikke kunne følge os, da hendes mor var blevet alvorligt syg.
Gitte, ville være med os den første uge, hvorefter man ville finde en anden dansk guide til den sidste uge. Gitte viste sig at være en fantastisk sød pige, som havde studeret kinesisk i 6 år og havde boet i Beijing i et år. Efter check-in og indkøb i den tax-free gik vi i Diner’s Lounge og spiste frokost ect.

Flytiden var planlagt til 9 timer, men det viste sig kun at være 8 timer 15 min. Det var bare dejligt, det er længe nok. Flyveturen gik godt, og tiden var ikke lang, som vi havde frygtet. Der blev vist 2Fly film bl.a. “Nothing Hill”, og vi småsov et par timer ind imellem drinks, aftensmad og morgenmad. Vi var dog lidt trætte, da vi landede kl. 6.15 lokal tid.

Vi kørte til hotellet i bus og blev installeret i vores værelser. Det er et meget lækkert hotel efter sigende et af de bedste i Beijing. Det lever i hvert fald op til vore forventninger.
Trafikken i Beijing er imponerende. Busser, biler, knallerter, og cykler ikke at forglemme, kørende stille og roligt mellem hinanden. – ingen panik og tilsyneladende meget frie trafikregler. Rødt/grønt lys respekteres alt efter behov. Cyklerne bruges som en slags “varebil”, og man ser tit cykler med et læs ting så stort som et hus!!!
Herefter begyndte ferien, som senere viste sig ikke at være afslapningsferie, men hårdt arbejde. Kl. 9.30 mødtes vi for at køre til vort 1. besøg “Himlens Tempel”, som var stedet, hvor Kejseren 2 gange om året besøgte for at ofre/takke “Himlens Fader” for den gode høst. Templet, som er delt op i flere sektioner ligger på en 2.700 ha grund, så det er mega stort.
Det er meget smukt og farvestrålende og består af 3 templer: Templet for Bøn om God Høst, Den Kejserlige Himmel-hvælving og Det Runde Alter. Alt er lavet af træ og malet i fantastisk smukke farver. Der var ikke brugt eet eneste søm i bygningerne. Ka’ det nu være rigtigt???
Parken omkring Templet benyttes flittigt af kineserne. Der spilles musik på mærkelige instrumenter, og der synges spontant til. Fuglene i bur bliver luftet og tages med i parken. Det er sjovt at studere dette leben.
Til frokost kørte vi til en restaurant, hvor vi fik vores debut i at spise med pinde. Det gik da meget godt.

Efter frokost kørte vi tilbage til hotellet, og resten af dagen var fri. Vi gik en tur på gågaden, som for nylig var åbnet efter restaureringen ifm 50 års jubilæet for Folkerepublikkens oprettelse den 1. oktober 1949. Der er et mylder af mennesker, det er ubeskriveligt hvor mange mennesker der færdes her, det skal opleves.

På gågaden kører også busser stille og roligt mellem tusinder af kinesere. Vi forsøgte at finde en lille udendørs oase, men det var ikke let, det bruger kineserne ikke, de sidder indendørs og drikker te, eller også medbringer de et syltetøjsglas med skruelåg fyldt med te, så de har altid drikkelse ved hånden og sætter sig på hug på gaden.

Det endte med, at vi købte øl i et supermarked, og ville drikke det på hotellet. Vi faldt dog ind på et tysk “Bierhaus”, som er nabo til hotellet – i øvrigt havde de “Wernesgruner”, men vi drak dog kinesisk øl, som smager glimrende, og de har en fornuftig størrelse – 0,66 cl.
Middagen om aftenen spiste vi på en restaurant i nærheden, og det var meget lækker mad. Servitricerne var utroligt søde, specielt den ene havde observeret, at vores gruppe var meget forskellig i alder og spurgte, om vi var på business rejse eller privat. Og derefter hvordan man har råd til at rejse som “ældre”. Hun var også meget imponeret over vores højde – ca. et hoved højere end hende. Hun spurgte, hvorfor vi var så røde i hovedet.
Kineserne er meget nysgerrige – specielt de unge – og deres spørgelyst er stor.

Efter middagen besluttede vi at spadsere hjem. Vi gik over Den Himmelske Fredsplads, hvor der var et leben af mennesker, bl.a. mange som fløj med drager i alle mulige faconer. Børnene løb på rulleskøjter etc. Det var et fantastisk syn at se pladsen, som i dagens anledning – test af lysanlæg ifm jubilæet – var belyst fantastisk flot.
Vi glæder os til i morgen at se pladsen i dagslys. Pladsen er ca. 40 ha stor og midt på pladsen ligger Mao’s Mausolæum.
Vi krydsede en meget trafikeret gade – vi havde endnu ikke opdaget, at der fandtes fodgænger-tunler – så man går med livet i hænderne, for bilerne holder ikke tilbage, så man krydser forsigtigt mellem bilerne.

På vej til hotellet passerede vi en masse “gadekøk’ner”. Det er 3-hjulede cykler, som parkeres side om side og en slags bord slås ud, og der sættes gang i “komfuret” og herfra laves mad. Halvdelen af gaden spærres herved, da det er på vejbanen, disse cykelboder slås op. Så kører trafikken bare lidt langsommere og udenom. Mange kinesere indtager deres aftensmad her, og udvalget er meget varieret.
Man kan købe alt som stegte grøntsager, suppe, ris, fyldte rispandekager, forårsruller, frølår, små fugle, hønsekråser -lever -hjerter, rejer, blæksprutter, skorpioner og biller – ja det er sandt!!!
Vi sluttede en meget lang dag – vi havde været oppe i 1½ døgn – med et glas rødvin på værelset. Bent var lidt træt, så mens vi andre talte og drak vin, sad han stille og roligt blundende og “kørte cykeltaxi”.

13. september
I dag startede vi på Den Himmelske Fredsplads. Det var meget anderledes at se den i dagslys.
Den er imponerende stor. Vi besøgte Mao’s Mausoleum, hvor Mao’s balsamerede legeme ligger på lit de parade i en glaskiste. Man defilerer ganske stille forbi – ikke stoppe op, ingen foto, ingen tasker må medbringes.

Herfra gik vi gennem Himlens Fredsport, hvor Mao’s portræt hænger over porten, til den Forbudte By, Kejserpaladset, hvor kejseren og kejserinden boede med sine konkubiner, eunukker, embedsmænd og tjenestefolk. Ingen andre havde adgang til paladset ud over disse.
Den Forbudte By måler 760m øst/vest og 1000m nord/syd og en 10m høj mur omkranser bygningernes 9999 rum.

“Byen” var meget stor og flot med forskellige porte og paladser. Paladset for Højeste Harmoni benyttes til kejserlige ceremonier, nytåret, kejserens fødselsdag og udnævnelser. Pladsen for Midterste Harmoni benyttedes til audienser og Paladset for Bevaring af Harmoni blev brugt til festmiddage og senere til eksaminer for embedsmænd.
Paladserne er meget farvestrålende med fantastiske malede mønstre på vægge og lofter. Også udvendigt er de meget farvestrålende med
glaserede røde/blå/gule teglsten med svungne hjørner, hvorpå der sidder forskellige figurer og dæmoner, som holder onde ånder væk.
Efter disse paladser går man videre til kejserens og kejserindens private gemakker, som er udstillet med troner, senge, møbler ect.

Til sidst går man gennem flere porte og haver. En fantastisk oplevelse. Frokosten spiste vi ved søen, hvor Sommerpaladset ligger. Her mødte vi Lis, som vi i øvrigt også havde mødt i flyet. Til frokost smagte vi for 1. gang risbrændevin, det smager da meget godt!!!

Efter frokost besøgte vi Sommerpaladset, hvor kejseren flyttede ud med hele sin stab om sommeren. Det er nok det smukkeste palads, vi har set. Fantastiske farver og bygninger placeret i en have med forskellige stenformationer og en stor kunstig sø.

På vandring gennem templer og haver når man Den Lange Korridor, ca. 800 m lang, hvor kejseren/kejserinden gik i læ for vind og vejr og kunne nyde udsigten over søen. Gangen var en søjlegang og den var dekoreret i flotte farver med ca. 1400 malede billeder på overvægge og lofter – alle billeder skulle være forskellige – vi checkede det nu ikke Retur til Hotellet. Gitte havde tilbudt at arrangere en tur til antikmarkedet, og vi skulle køre derud med cykeltaxi. Vores “chauffør” blev lidt forskrækket, da han så Bent, han var godt klar over, at det betød ekstra slæberi.

På antikmarkedet besøgte vi en familie, som Gitte kendte. En lejlighed på ca. 15 m2 – som en garage og sort som kul – og beskidt, det var ret tankevækkende. Men manden og konen (med meget sorte tæer) var meget gæstfrie og så glade ud.
Vi gik hjem gennem gaderne, hvor futonnerne ligger side om side. Det er meget små huse, hvor hele familier bor på meget lidt plads med toilet i gaden. Vi tog en taxi retur til hotellet.

Hurtigt i bad og omklædning – stress py-ha – inden middag, som var på en restaurant i nærheden, men pga jubilæet skulle man øve paraden på gaden, så vi skulle være inde på restauranten inden afspærringen fra kl. 19.00. Vi kom kl. 19.05 – sammen med politiet – og derfor turde de ikke lukke os ind. Men da politiet var gået, turde man på restauranten ved siden af lukke os ind, og vi spiste og drak for 30 yuan = 24 kr. – så det er billigt i Kina.
På vej hjem så vi paradeøvelser og vagtskifte. Et kinesisk par, som skulle ind i gaden, hvor der var afspærret, blev bedt om at gå en anden vej. Vi kunne forstå, at de boede lige om hjørnet, så pigen blev så gal, at hun råbte og skreg politiet lige op i ansigtet.
Det var morsomt at se, vi kunne ikke forstå et ord, men politiet vandt, og det unge par måtte vende om. Herefter blev vi også viftet væk, så vi luffede af, hjem på hotellet og drak kaffe og cognac.

Derefter gik vi i byen og fandt et hjørne “stam-cafeen” med servering udendørs. Vi drak flere øl og “talte” med lokalbefolkningen, som var meget interesseret i at høre, hvorfra vi kom.

Efter et par timer dukkede Ole og Allan op, og så fik vi endnu et par øl. Normalt koster øl 5 yuan, men pludselig kostede de hhv. 18, 14 derefter 16 yuan.
Det gad vi ikke diskutere, vi betalte 5 yuan, som vi plejede og gik.
I mellemtiden havde Lone checket, at kineserne kun betalte 3 yuan. De prøver at tørre turisterne, men vi var ikke så dumme.

14. september
I dag er målet Ming gravene og den Kinesiske Mur. Vi startede kl. 8.00 fra hotellet, og på vej til Ming gravene besøgte vi en perlefabrik. Vi så, at de åbnede en musling og var overrasket over, at der var ca. 20 små perler i hver musling. De fleste gættede på 1 stk. Disse muslinger lever i ferskvand modsat saltvandsmuslinger, hvor der kun er 1 stk. perle i hver musling. Vi fik en perle som souvenir og kunne selvfølgelig handle i butikken.

Næste stop var “Udødelighedens Vej” som er ca. 800m lang og fører op til Ming gravene. Alleen er flankeret af 36 meget flotte stenfigurer som heste, elefanter, kameler. Her passerede kejseren forbi på sin vej til sit gravmæle. Disse figurer passede på kejseren og beskyttede mod onde ånder.

Alleen fører op til gravene, der består af en portbygning, en stor hal, et tårn og et skatkammer. Der var en meget smuk park i området omkring gravene med smukke blomster, træer og stenformationer.
Der udstilles klæder og ting, som er fundet i gravene.
På vej til frokost besøgte vi endnu en fabrik – en jadefabrik. Her så vi hvordan jade-ting blev fremstillet og fik fortalt, hvordan man kan se forskel på ægte og uægte jade. Man kan bl.a. bruge det som en diamant og ridse i glas, man skal kunne lyse igennem det. Også her var der lige en butik, hvor vi kunne købe flotte figurer, vaser og smykker. Ved indgangen stod en fantastisk stor jade figur, som var hugget ud i eet stykke, ca. 3m høj og 2 mand havde arbejdet på figuren i 20 måneder.

Frokost spiste vi på et lidt turisted sted og stadig ris med en masse spændende små retter, som smager godt i maven. Risbrændevin og øl drikkes til. Så gik turen til den Kinesiske Mur.
Det var et storslået syn og fantastisk at have gået/kravlet på den. Muren er ca. 6000 km lang og går øst/vest, så det var kun en meget lille del af Muren vi gik på.
Vi startede med den stejle tur først, Søren og jeg nåede 1.018 trin op, før vi vendte om. Bent og Lone stoppede lid før os. Der var andre fra gruppen, som tog et par “tårne” mere end vi havde kræfter og mod til.
Muren er delt op i etaper med trapper mellem nogle udkigstårne.
Vi var godt trætte i benmusklerne, da vi nåede ned. Det er hårdt at holde ferie!!!

På vej hjem gik bussen i stå, så vi ventede ca. 10 min, før chaufføren fandt ud af problemet.
På vej hjem besøgte vi en Closonne-fabrik, hvor vi så, hvordan denne specielle porcelæn bliver fremstillet.
Det var flot, men nu gider vi ikke flere fabrikker.

På grund af diverse forsinkelser kunne vi desværre ikke nå tilbage til hotellet før middag og teaterbesøg, så vores hårdt tiltrængte bad efter “Murens” strabadser måtte vente.

Så vi spiste og gik til Peking-Operaen svedige og støvede i vores shorts og sandaler, det var irriterende, og det fik vi vist også fortalt guiden.
Heldigvis varede operaen kun ca. 5 kvarter, det var ikke lige min kop te. Det er slet ikke, som vi opfatter opera. Det er nærmest en blanding af akrobatik/ ballet/pantomime.
Meget farvestrålende – men kedelig.

15. september – Xian
I dag fløj vi til Xian. Vi skulle først flyve kl. 14.00, så vi havde et par timer i Beijing, hvor vi shoppede. Vi købte et Rolex dameur til 100 Yuan (= 80 kr.) senere fandt vi ud af at det var “dyrt” – men så er det vel også ægte!!! Vi købte også et par silkeslips (Georgio Armani) til 20 Yuan (=16 kr.) pr stk.
Vi spiste frokost i lufthavnen. Vi får det samme mad til frokost og aften. Ris med forskellige grøntsager og kød. Nu er vi rigtig gode til at spise med pinde.
Indenrigs-lufthavnen var et mylder af mennesker, og da vi fandt vores gate, var der en lang kø.
Denne gate var til 3 forskellige fly og bussen, som kørte os til flyet, rundede lige lufthavns-bygningen – sådan føltes det i hvert fald.
Flyet var ca. 1 time forsinket, og da vi nåede Xian, tog det meget lang tid, inden vores bagage kom. Vi nåede derfor ikke at besøge den Store Vildgås Pagode, så det har vi til gode til i morgen.
Vi nåede at besøge bymuren. Bymuren i Xian er den eneste bymur i Kina, som er intakt og omkranser hele byen. Man kan spadsere på muren, og den er 13,6 km. Vi spiste middag inden vi kørte til vores eget hotel – uden et bad!!! Vi spiste på et hotel, det er ret kedeligt, da man forsøger at internationalisere maden. Vi vil hellere ha’ rigtig kinesisk mad.
Endelig kom vi til vores hotel, fik vores værelse, som er flot ligesom hotellet.
Efter et bad drak vi kaffe og cognac og tog herefter en taxi til byen.
Taxi er meget billige, man starter med 10 Yuan (=8 kr.), og man kan køre ca. 5 km, før taxameteret tæller.

Vi gik rundt og fandt en gade med små boder, som bestod af en masse vogne, som pakkes ud og ind hver aften. Her sælges alt, jeg fandt en lille rygsæk, som jeg ville købe, men ville sikre mig, at det var læder. Mit kinesiske er ikke så godt, så for at spørge, om det var kalveskind, lavede jeg horn med fingrene og sagde muh, som en ko. Drengen, som solgte tasken, var ved at brække sig af grin, og de omkring-stående også.
De har sikkert tænkt, at vi var underlige. Jeg købte dog ikke tasken, da jeg var sikker på, at det var plastik.
Bent var i gang med en bælte sælger, og for at bevise, at det var læder klippede han (altså ikke Bent) et stk. af og satte ild til det.

Heller ikke her købte vi noget. Det er meget sjovt at kigge på livet i sådan en gade. Et sted sad 4 mænd og drak brændevin af kopper, og de var i rigtigt godt humør. Vi blev tilbudt en tår af deres kop, men det afstod vi fra. Kl. ca. 23.00 slukkede alt lyset i gaden, og boderne var nødt til at lukke, da der var helt mørkt. Vi gik videre og ledte efter en lille oase, og passerede en masse gadekøk’ner, så hvordan man laver “pasta” uden en pastamaskine – d.v.s. man skærer det i hånden. Dejen foldes i zig-zag og så skærer man tynde skiver – og vupti så har man bredbåndet pasta.
Vi fandt et sted, hvor vi kunne få fadøl – en død syg Pizza restaurant – men vi kunne sidde ude.
Senere tog vi en taxa hjem, og chaufføren tændte pludselig en cigaret. Jeg sagde med kinesisk accent “No smoking”, og Lone brød totalt sammen af grin, og det gjorde vi andre også – og så grinede chaufføren også – han vidste dog ikke hvorfor han grinede og fortsatte med at ryge.

På hjørnet ved vores hotel var der også en masse gadekøk’ner – en stor kontrast til vores 4-stjernede hotel.
Vi satte os ved et af køk’nerne og købte “Hans Light Beer” og lidt brød. Vi var desværre ikke sultne, der var ellers mange forskellige ting at spise. Da vi havde sat os, stod der hurtigt en masse folk omkring os og kiggede – ikke spor generte – spurgte, hvor vi kom fra??? En pige, der kunne engelsk, talte vi lidt med. Vi betalte 20 Yuan for 3 øl og 1 brød, og de prøvede igen at snyde os, men den gik ikke. Da vi havde betalt, kom “tjeneren” tilbage og sagde, at det kostede 30 Yuan, men den hoppede vi ikke på, han smilede til os, da vi gik – men går den, så går den.
Vi startede med at køre til den Store Vildgås Pagode, som er en del af et tempel-kompleks, bygget i Tang dynastiet. Der bor stadig munke i templet. Pagoden har 7 etager i dag, tidligere var der hhv 11 og 5 etager. Vi gik til toppen (248 trin), og vore ben mindede os om turen på “muren”. Sagnet fortæller, at munkene en dag ikke havde mere kød, og det gjorde munkene i dårligt humør.

De fik øje på en flok vildgæs, og en af munkene råbte: “vi har ikke noget kød, og det burde Buddha vide”, hvorefter fører gåsen brækkede sin vinge og faldt død til jorden. “Det er Buddha”, sagde munkene, og de byggede Vildgås Pagoden, der hvor gåsen faldt ned og spiste aldrig mere kød.
Vi kørte ud på landet gennem bonde landsbyer. Bønderne er mere fattige end folk i byerne. De ejer et lille stykke jord, hvor de dyrker f.eks. majs, søde kartofler eller druer, afgrøden sælger de ved vejen eller cykler til byen og sælger det der. Da der ofte er langt til byen skiftes familiemedlemmerne til at køre til byen og bliver der et par dage eller en uge og sover i/ved “boden”. De små huse, som de bor i, ligger ofte midt på deres marker eller er bygget sammen langs vejen. En typisk lejlighed er 20-30 m2. Så vi kan vist ikke klage i Danmark!!!    
Vi stoppede på vejen, hvor vi besøgte en fabrik, der støbte kopier af terrakotta hæren. Vi er på vej til udgravningerne, hvor den ægte terrakotta hær blev fundet.
Næste stop var Huaqing Kursted, hvor der risler 43 grader varmt vand op fra 4 kilder. Her tog kejseren og hans familie ud og badede og slappede af. Det fortælles, at den sidste kejser i Tang-dynastiet ofte tog herud med sin yndlings-konkubine, og at han derved mistede koncentrationen til at regere – og det førte til Tang-dynastiets fald.
Endnu en frokost på et turistet sted, samme menu – ris/kød/grønt og pinde !!!

Endelige nåede vi turens højdepunkt – udgravningerne, hvor terrakotta hæren blev fundet. Kejseren forberedte sit gravkammer, og med sig i graven skulle han have hele sin hær med heste og stridsvogne etc., som blev lavet af terrakotta. Soldaterne er alle ca. 180 cm høje med forskellige uniformer alt efter rang, og hvert eneste ansigt er forskellige.
Graven, som har været skjult under jorden siden år 200 f. Kr. blev i 1974 opdaget af en, bonde, som skulle grave en brønd. Bonden som stødte på terrakotta hæren, er i dag 70 år. Han besøger af og til museet og signerede bøger om udgravningerne.
Vi var heldige og så ham “live”. Hans findeløn i 1974 var 20 Yuan (=16 kr.)!!! så det blev han ikke rig af, men i dag tjener han lidt drikkepenge af turisterne, når han signerer bøger.
Terrakotta hæren er en fantastisk oplevelse – at se disse figurer i naturlig størrelse, meget flot bevaret på trods af de mange år på bagen. Der er kun udgravet en brøkdel af hæren, så der arbejdes ivrigt af arkæologer. Det tager sin tid, da Kina ikke ønsker hjælp fra andre lande – Der var ellers nok mange arkæologer, der ville gøre det gratis.

I aften skal vi spise Hot Pot, som skulle være lidt anderledes end det sædvanlige. Senere skal vi se en moderne kinesisk opera – vi når at skifte tøj inden.
Hot Pot var ikke lige min kop te. Vi fik hver en lille gryde med vand og krydderier i. Når vandet kogte skulle man selv “koge” kød og grøntsager og derefter dyppe det i en skål med en stærk soja-lignende ting. Til allersidst kom man ris i skålen, og det blev en dejlig suppe. Min gryde ville ikke koge, så jeg fik en ny, som heller ikke rigtig virkede, men det lykkedes til sidst.
Operaen – som mere var en ballet, var fantastisk smuk med dejlig musik, det var meget bedre end forleden aften. Vi sluttede på rummet med kaffe og cognac og gad ikke gå i byen igen. Vi skal op kl. 5 – GAB! – for at køre til lufthavnen kl. 6.30. Næste mål er Guilin.

17. september – Guilin
Kl. 5 ringede telefonen – det var tidligt – og vi kørte kl. 6.30 til lufthavnen. Flyveturen tog ca. 1½ time, så vi var på hotellet ved middagstid, hvor frokosten stod parat – unødvendigt at sige, hvad menuen bestod af.
Om eftermiddagen kørte vi til Fubo Hill, hvor der er en lille underjordisk grotte med en masse figurer i stenene. Vi gik også op på toppen af “bjerget” (ca. 300 trin), hvor der var en smuk udsigt over byen.
Derefter besøgte vi “Rørfløjte drypstenshulen”. Den var meget stor og flot med fantastiske formationer. Kreative folk havde i formationerne set ting som lignede f.eks. en væg med svampe, broccoli, buddhafigurer, løver, ugler o.s.v. alt sammen naturligt dannet gennem tiderne. Man snor sig gennem grotterne og den største “Dragekongens Krystalpalads” med plads til ca. 1000 mennesker. Grotten er tidligere blevet brugt som beskyttelsesrum.
Resten af dagen havde vi fri – ja det er hårdt at holde ferie.
Vi gik en tur i byen og gik igennem de små “handelsgade”, hvor der altid er noget at kigge på. Vi kan godt mærke, at vi er kommet ud på landet. Der er en smuk natur, og byen er omringet af de “grønne” kalkbjerge.
Vi satte os på en “fortovscafe” og bestilte en øl. Kineserne kan ikke forstå, at vi ikke skal spise, de er ved at falde om af grin, når vi kun vil ha’ øl og prøver på alle mulige måder at friste os med råvarerne, som frøer, levende høns, firben, fisk eller grønt.

Den ene pige skrev et eller andet til mig på kinesisk, og det forstod jeg ikke rigtigt – vi gættede dog at hun tilbød et eller andet spiseligt. Derefter præsenterede de os for “menu-kortet” – på kinesisk med deres mærkelige tegn.
Om aftenen spiste vi på en lokal restaurant ikke langt fra hotellet. Uden for restauranten stod en masse bure med slanger, firben, bambusmus, fasaner og høns. Dyrevelfærd kender man ikke til i Kina.
På menuen var slange – jeg smagte det ikke, og vi spiste bambusmus – som garanteret var rotte – vi fik også and, kylling, okse – tror vi nok. Vi drak slangeblod fortyndet med brændevin – ja, det er rigtigt, vi drak slangeblod, det skulle være godt for potensen, jeg bemærkede ikke, at det virkede! Nogle smagte også slangegalle – føj. Slangen, vi spiste (jeg gjorde ikke) skulle efter sigende være Cobra-slange, og er vist en dyr spise.
Efter middagen gik vi på hotellet og drak den gratis drink i baren og herefter på opdagelse i byen, det er fascinerende og meget anderledes en vores byer.

18. september – Yangshou
I dag skal vi sejle ad Li-floden – ca. 4 timer – desværre er det overskyet, men heldigvis regner det ikke.
Der var lidt tumult vedr. vores bagage, da vores lokale guide (Gitte havde forladt os, og der var endnu ikke dukket en ny dansk guide op!) ville ha’, vi skulle pakke en taske med tøj til et par dage og lade resten af bagagen blive på hotellet, og derefter ville den blive bragt direkte til check-in i lufthavnen. Men det ville vi ikke, så vi måtte ha’ al bagagen ind i vores lille bus og selv slæbe den ombord. Hm! det ligner vist en klage til Favor.

Det var en fantastisk smuk tur, vi sejlede ad floden igennem et bjergområde “de grønne bjerge”. Bjergtoppene dannede flotte formationer, som spidse takker eller runde toppe mod himlen og de spejlede sig i vandet. Bjergene er helt dækket af træer – og er helt grønne, deraf navnet. Langs bredden stod 10-15 m høje bambus, vandbøflerne gik i vandkanten og livet ved strandbredden var fascinerende. Vi så små fiskerhuse, når vi siger små er det ca. 10m2, vil jeg gætte på. Tøjvask foregik også i vandkanten, og tøjet så rent ud.

Vi spiste frokost ombord på båden – samme mad, som vi plejer at få. Da vi nåede Yangshou var der ca. 15 min gang til hotellet. Vores bagage blev dog hentet af nogle “bønder” med cykelvogne. Vi nåede hotellet ca. kl. 14.00 og havde fri resten af dagen.

Vi gik en tur i byen og fandt pludselig en internet-cafe, og vi sendte en note til Rie, Klaus og Jan, det er jo fantastisk – lige noget for Bent, men desværre havde han glemt sine briller!!! Mens jeg skrev noten, talte Søren med en 19-årig kinesisk pige, som tilbød at være vores guide næste dag, hun ville gerne praktisere sit engelsk, da hun underviste i engelsk i “middle school”. Vi aftalte, at mødes næste dag kl. 14.00.
Søren og jeg købte CD’ere til 9 Yuan (=7,20 kr) pr. stk. – det er naturligvis originale kopier!
Efter middag var der planlagt en tur på floden for at se Skarv-fiskeri. Det var mørkt, da vi sejlede, og vi sejlede tæt på en fisker, som stod på en “båd” lavet af 5-6 tykke bambusrør bundet sammen som en tømmerflåde. Fiskeren havde 5-6 Skarver, som har fået bundet noget om halsen, så de ikke kan sluge fiskene. De dykker ned på bunden af vandet og fanger fiskene, når fuglen har en fisk i næbet, trækker fiskeren fuglen op på båden og tager fisken ud af næbet og ned med fisken i en kurv. Skarven smides tilbage i vandet. Fra floden gik vi tilbage og rundede lige byen, og så bl.a. grillede hunde – to forskellige typer en lysebrun og en hvid. De lå klar til at blive spist, ristet med hoved, hale, ben etc. Det kunne jeg ikke tænke mig at sætte tænder i.

Vi begyndte dagen med at køre til det store Banyan træ. Det er ca. 1400 år gammelt og har en kæmpe stor krone og en omkreds, jeg ved ikke hvor stor. Sagnet siger, at man kan stå under træet og kaste en bold til den, man vil giftes med, hvis han/hun griber bolden, betyder det ja.
Her prøvede vi en lille sejltur på en bambus- tømmerflåde, vi sad 4 på langs enten direkte på bambus’n eller på en lille skammel. Vi så også en masse arbejdere omkring træet, der for at se Skarv-fiskeri. Det var mørkt, da vi sejlede, og vi sejlede tæt på en fisker, som stod på en “båd” lavet af 5-6 tykke bambusrør bundet sammen som en tømmerflåde. Fiskeren havde 5-6 Skarver, som har fået bundet noget om halsen, så de ikke kan sluge fiskene. De dykker ned på bunden af vandet og fanger fiskene, når fuglen har en fisk i næbet, trækker fiskeren fuglen op på båden og tager fisken ud af næbet og ned med fisken i en kurv. Skarven smides tilbage i vandet. Fra floden gik vi tilbage og rundede lige byen, og så bl.a. grillede hunde – to forskellige typer en lysebrun og en hvid. De lå klar til at blive spist, ristet med hoved, hale, ben etc. Det kunne jeg ikke tænke mig at sætte tænder i.

Her prøvede vi en lille sejltur på en bambus- tømmerflåde, vi sad 4 på langs enten direkte på bambus’n eller på en lille skammel. Vi så også en masse arbejdere omkring træet, der var ved at anlægge en ny park. Mændene pløjede markerne med en slags rive trukket af en vandbøffel, andre mænd hakkede jorden løs, hvorefter kvinderne flyttede jorden båres i 2 kurve på et åg, lavet af bambus. Det er meget almindeligt på landet, at kvinderne arbejder i markerne, og mændene sælger varerne inde i byen.

Herefter kørte vi til Moon Hill, som har et måneformet hul i toppen, hvor igennem der er en helt fantastisk udsigt over landskabet. Der var ca. 500m op og ca. 1000 trin. Da bussen standsede, blev vi straks overfaldet af “guider”, som ville guide os op til toppen, og samtidig solgte de postkort og drikkevarer.
I starten var det sk… irriterende, men da vi nåede op, var det rart med lidt koldt vand, og vi købte også nogle postkort. Min “guide” fortalte, at han tog turen 4-5 gange om dagen.
På den måde tjente han lidt ekstra penge. Han var land- mand og havde 2 drenge, så han skulle tjene penge til deres skolegang etc. Konen arbejdede i marken. Da jeg sagde, at hun gjorde det hårde job, og at han havde det lette job, svarede han: “OK, lad os tage turen en gang til”, men her stod jeg af.
Senere besøgte vi hans landsby – viste det sig – for han kom cyklende og spurgte, om vi ville se hans hus. Han var nok en af de bedrestillede bønder, han havde et muret hus med 3 vær. – 1 stue med fjernsyn, køleskab og en stol – ikke mere, 1 soveværelse og et køkken udendørs. Vi hilste også på hans to små drenge.

Vi lejede cykler på hotellet og mødtes med Shelly på internet-cafeen, og vi lejede en cykel til hende og cyklede mod BaiSha.
Hun ville gerne vise os hendes egen landsby, men den lå for langt væk. I øvrigt havde vi en anden kinesisk pige på 30 år med, hun ville også gerne tale engelsk.
Vi cyklede 4-5 km langs landevejen og drejede herefter ind mellem bjergene igennem små landsbyer, langs rismarker og fiskedamme.
Det var en fantastisk oplevelse, vi var midt i “no-where” omgivet af de grønne bjerge til alle sider. Det var meget blandet bebyggelse, lige fra meget fattige huse til nybyggede huse. Shelly fortalte flere gange, at hendes egen landsby var meget fattigere. Hun havde 2 små søskende, og hun skulle tjene penge til deres uddannelse, da hendes far var 49 år og ikke kunne arbejde mere.
Vi nåede endelig den meget smukke bro ved BaiSha, som hun meget gerne ville vise os. Shelly var dog ikke altid helt sikker på vejen, og måtte mange gange spørge om vej. Vi kom langt omkring, og det var en god og lang tur, vi regner med at have kørt 25-30 km, og det tog ca. 4 timer.  

Vi nåede hotellet 18.10 og skulle spise kl. 18.30, så vi nåede lige et bad. Vi spiser altid meget tidligt, det er lidt irriterende.
Vi nåede hotellet 18.10 og skulle spise kl. 18.30, så vi nåede lige et bad. Vi spiser altid meget tidligt, det er lidt irriterende. I dag blev vi også præsenteret for vores nye “danske” guide, Eric, han var kineser! og havde boet i Danmark i 8 år og talte og forstod dansk, d.v.s. han gentog, hvad vi sagde. Vi var noget skuffede, da vi så ham – havde han så bare været pæn! Vi føler os lidt snydt – endnu en klage til Favor.
Om aftenen daskede vi lidt rundt i byen, vi var lidt trætte efter cykelturen – det er meget hårdt at holde aktiv ferie.

20. september – Shanghai
I dag flyver vi til Shanghai. Vi skal flyve kl. 12.50, så hele dagen går med transport. Flyet var også forsinket, så igen i dag fik vi ikke vores bagage, så vi kunne klæde om til middag og teater – kinesisk akrobatik. Vi måtte alle gå i teater i vores rejsetøj, der var lidt surmuleri, men desværre kunne vi ikke ændre det. Vores nye “danske” guide, Eric, kendte ikke en gang vores rejseprogram, så vi bad ham om at kontakte bureauet, så han fik programmet for resten af turen.
Kinesisk akrobatik er meget flot, men jeg var lidt træt og faldt lidt i søvn. De er meget dygtige og fantastisk smidige. Da vi kom retur til hotellet, var vor bagage endelig ankommet og resten af aftenen stenede vi på værelset.

21. september – Shanghai
Vi stod tidligt op og gik i Folkets Park, som ligger lige over for hotellet. I parken står en masse forskellige grupper af kinesere med hver en lille transistor radio og udøver Tai Chi. Det er gymnastiske bevægelser, som foregår meget langsomt og yndefuldt og under megen koncentration. Det var sjovt at se, og de starter meget tidligt nogle allerede ved 5-tiden altid lige efter solopgang.
Efter morgenbad/-mad kørte vi til den gamle kinesisk bydel, gik rundt i gaderne og besøgte “Glædens Have”. Haven blev anlagt af en rig embedsmand til hans forældre. Den var ikke så stor, men er anlagt på en måde, så den syner meget større, end den er. Der er masser af gamle træer, landskaber af “bjerge”, små pavilloner og små damme med guldfisk – meget idyllisk.
Herefter kørte vi til “The Bund” Shanghai’s nye havnefront, en godt 10 m bred promenade hævet over vejniveauet med udsigt over havnen til den ene side og til smukke gamle bygninger fra koloni-tiden til den anden side. Ellers er bybilledet i Shanghai masser af skyskrabere og masser af blinkende neonlys om aftenen – den er ikke så charmerende.
Næste stop var Jade Buddha Templet, som er Shanghai’s mest berømte buddistiske tempel. I templet findes en meget stor siddende buddha af hvid jade ca. 190cm høj lavet af et stk. jade og en mindre liggende buddha ca. 90cm lang. Begge buddah’r er fremstille i Burma og foræret til Kina.
Om eftermiddagen havde vi nogle timer fri, hvor vi slentrede op og ned af Nanjing Road, som er hovedstrøget i Shanghai. En del af gaden var lige åbnet som gågade med flotte marmor fliser og den var flot dekoreret med blomster i anledning af åbningen og 50-års jubilæet.
Om aftenen skulle vi til Peace Hotel og høre “Old Jazz Band” – og det var gammelt, trommeslageren var 82 år!!! I øvrigt spillede de slet ikke rigtig jazz, men vi fik da svinget os lidt i dansen.

22. september – Suzhou
I dag skal vi igen sejle. Målet er Tongli en lille by i nærheden af Suzhou. Undervejs stoppede vi i Zhou Zhuang, hvor vi spiste frokost. Båden var en gammel plimsoller, den var kun til vores gruppe.Vi mødte Lis igen, hun skulle også sejle til Suzhou, men hendes båd var noget flottere. Vi måtte igen slæbe vores bagage!!! Det var en smuk sejltur og vi passerede masser af fiske-pladser, vor man havde muslinger “gående”. På floden var der også en livlig trafik af gamle flodpramme, som transporterede alt muligt og som også blev benyttet til beboelse.
Zhou Zhuang bestod af en masse kanaler og broer, som binder byen sammen. Inden frokost nåede vi at besøge et par rigmandshuse fra Qing- og Ming-dynastiet. De var meget flotte og var en stor kontrast til de alm. huse, vi lige havde set. Husene var indrettet med værelser og møbler, som det oprindeligt var, der var også små haver til.
Efter frokost sejlede vi videre til Tongli, hvor vi blev sat af på en kaj, som var ved at falde sammen. Vores bagage skulle vi igen slæbe op ad en sti til vejen, hvor vores lokale guide havde skaffet et par cykel taxier til bagagen, som blev kørt hen til bussen, vi måtte gå! Klage til Favor.

Bussen kørte os til Suzhou, hvor vi skal bo de næste 2 dage. På vejen besøgte vi endnu et hus, som havde været ejet af en rig embedsmand. Værelserne stod som tidligere og her fandtes et rigtigt køkken. Til huset var der en meget smuk anlagt have med en lille sø, pavilloner og tehus.

Vi besøgte også den gamle byport, Panmen, hvorfra man kan gå op på bymuren, men vi kom for sent, der var lukket på bymuren. Suzhou kaldes Østens Venedig på grund af de mange kanaler, der løber på kryds og tværs gennem byen. Den Store Kanal, som er bygget fra Hangzhou til Beijing løber også gennem byen.

Igen i dag nåede vi ikke hotellet før efter middag! Vi gik en lille tur i byen, men var lidt sløve og vidste ikke rigtig, hvor vi skulle gå hen. Vi venter til i morgen med at finde ud af byen.

23. september – Suzhou
Vi startede med at besøge Den Ydmyge Administrators Have, som er fra Ming-dynastiet, Suzhou’s største have. Haven er inddelt i 3, øst-, midt- og vesthaven. Den midterste have er smukkest, og man kan nyde udsigten fra Jianshan-tårnet. Der er flere små søer og damme og forskellige “klippe” formationer.

Vi besøgte også Fiskerens Have, som er fra 1100-tallet og er en af de mindste haver i Suzhou. Vi så en bolig med gæstemodtagelses-værelse, dagligstue, køkken og soveværelse. I midten, var en sø omgivet af korridorer og pavilloner.

Derefter kørte vi til en silkefabrik, hvor vi så, hvordan processen fra kokon til silketråd foregår. Det var meget interessant. Silkeormen er ca. 25 dage om at æde sig stor i morbærblade og derefter forpuppe sig.
Vi så, hvordan man sorterer “dobbelt kokonner” fra og silken herfra bruges til fyld i dyner. Vi købte 2 stk. dyner til 380 Yuan (=300 kr). Vi skulle også lige slæbes gennem butikken, hvor der blev handlet silkevarer, de fleste i gruppen købte bl.a. tørklæder, slips, bluser, kjoler, stof, natskjorter etc.

Vi mødte igen Lis til frokost, de spiser tit på samme restaurant, som os. Efter frokost kørte vi til Nordtempel-pagoden, Suzhou’s vartegn. Den lignede de andre pagoder, vi har set, eller også er vi blevet trætte af pagoder og templer. Den har 9 etager og er 76 m høj, vi gik de mange etager op for at nyde en fantastisk udsigt over byen. Vi havde dog lidt diskussion med en kineser på øverste etage, han ville ha’ penge, men det var for at benytte hans kikkerter.

Endnu et fabriksbesøg! en broderi fabrik, vi gad ikke rigtig, men det var faktisk meget interessant og flot. Suzhou er berømt for denne slags silkebroderi. Damerne sidder og broderer med silketråde, små bitte bitte sting, så billederne ligner malerier, meget levende. En lavede f.eks. en kat med meget smukke øjne og med langhåret pels.. Nogle broderier havde for- og bagside med forskelligt motiv f.eks. en abe på den ene side og en bæver på den anden side – og med forskellig farve. Et andet eksempel var et billede af Prins Charles og på den anden side sad Prinsesse Diana. Det er et imponerede stykke håndværk. Broderier kan tage mellem ½ til 1½ år alt efter størrelse.
Uddannelsen varer 4 år, og når damerne er ca. 40 år, kan øjnene ikke klare det længere, de tjener 1.800 Yuan pr. måned (=ca. 1.400 kr), men det er mere en en alm. fabriksarbejder tjener.

Om aftenen gik vi lidt rundt i byen og lidt på marked. Bent er altid meget populær blandt kineserne, jeg tror de sammenligner ham med en buddha p.g.a. hans volumen. Han samler altid opløb, når han skal købe ind.

Gågaden i Suzhou var lige blevet indviet for 2 dage siden og var flot pyntet til ære for 50-års jubilæet. Kineserne er meget interesseret i folk fra Vesten, og de generer sig ikke for at stille sig op og kigge/pege. Pludselig gik der en ung mand ved siden af mig, han spurgte, hvor vi kom fra og hvor gammel, jeg var. Han gættede på 35 år – og han var ikke svagtseende – det er nok pga mit “lyse” hår. Han var lidt svær at få rystet af, men det lykkedes da.
Så fandt vi endelig en dejlig “oase” udendørs på 1. sal med udsigt over gågaden, og vi fik sat os ved et bord, men så havde de ikke kolde øl, kun varme, og så smager de ikke godt, så vi gik igen, og fandt et lille ydmygt sted langs en af kanalerne og fik en koldt øl.

24. september – Beijing
Endnu en rejsedag – vi flyver fra Shanghai til Beijing. På vej fra lufthavnen stoppede vi ved “Silkemarkedet” og “Venskabsbutikken”. Silkemarkedet er over 200 småboder, der sælger “mærkevarer” til ingen penge. Rolex-ure til 50 kr., Ralph Lauren, Hugo Boss polo- og T-shirts til 25-50 kr., Northlander og Timberland skijakker til 200-250 kr. Det er helt vildt!!!
Det er meget sjovt at handle for priserne er ca. 4 gange så høje, når man starter, så man er nødt til at lade som om, man går et par gange, fordi det er for dyrt. Så kommer de løbende “Ok madam, your last price?” og så ender prisen på en fjerdedel.
Venskabsbutikken er statsejet, så der er faste priser, og det ligner et vestligt varehus, som Magasin.
Middag på vej til hotellet – igen en dag i rejsetøjet.

Beijing er nu rigtig pyntet op til fejring af jubilæet den 1/10, der er blomster og store røde lamper langs de gader, hvor paraderne skal passere. Den Himmelske Fredsplads var også i “festtøjet” – også fordi det er moon-day (fuldmåne), en meget stor festdag i Kina. Vi blev standset af nogle drenge, som spurgte, om de måtte tage et foto af os sammen med dem.
Et andet sted så Lone nogle unge mennesker, som sad i en rundkreds og sang. Vi stillede os op og lyttede. Så spurgte de, hvor vi kom fra, og om vi ville sidde med og synge, men vi ville bare lytte. Kunne vi ikke synge en sang på vores modersmål for dem? OK, men så skulle de først synge deres nationalsang for os, og så ville vi synge vores nationalsang for dem. Som sagt så gjort – hvor mange mon har stået på Den Himmelske Fredsplads og sunget “Der er et yndigt land”? Ikke mange, vi kender kun 4.

Dette samlede med det samme en masse mennesker omkring os, kineserne er meget nysgerrige – selv politiet kom for at se, hvad det var der skete.
Så nåede vi vores “stam-hjørne”, og her dukkede 2 piger op, de satte sig og begyndte at tale med os. Den ene talte virkelig flot engelsk og var meget sød, vi drak en øl sammen, og de var meget søde at tale med. Den ene underviste i engelsk på en art-school og den anden underviste i kaligrafi. Så blev vi inviteret op til deres galleri, så nu lugtede vi lunten – vi skulle købe kunst. Jeg faldt for 4 billeder, som symboliserede de 4 årstider, de kostede 250
Yuan pr. stk. Vi tilbød 100 Yuan pr. stk, det skulle hun lige spørge sin lærer om, men han bad om 150 Yuan pr. stk.
Så gik vi – det havde ellers ikke været for dyrt, men måden, de lokkede folk på, irriterede mig lidt, selvom hun var rigtig sød.

25. september – Beijing
I dag har vi fridag – hurra! det er helt underligt. Vi tog en taxi til den Himmelske Fredsplads og ville gå langs Zhongnanhai søen til BaiHai parken. Men det viste sig ikke at være muligt, og senere fandt vi ud af, at søen var statsejet, og kun statsoverhovedet havde adgang.
Vi forsøgte flere gange at komme nær den, men blev stoppet af vagter, der viftede med både arme og ben.
Vi passerede 2, der spillede badminton på gaden. Bent udfordrede lige den ene og spillede lidt, jeg ved ikke, hvem der vandt. Vi passerede også mange beboelseshuse, som lå i rækker langs søen, som var omkranset af en mur.
Vi nåede BeiHai parken. Parken omkranser den stor sø og i søen ligger Jade-øen med den tibetanske Hvide Dagoba.
Vi startede i Den Runde By, som er omsluttet af en rund mur med pavilloner, hvor der bl.a. står en sort jadekrukke, der er blevet brugt til vin, den er 493cm i omkreds.
I en anden pavillon lånte Søren en kejserdragt og spankulerede hoppende rundt i kondisko, det så morsomt ud. Lone skulle fotografere Søren, men hun var ved at knække samme af grin, så måske bliver fotos lidt rystede. Så var det øl-tid.

Herefter gik vi over broen til den Hvide Dagoba, som er bygget i tibetansk stil til minde om det første besøg af en Dalai Lama i 1600-tallet. Fra toppen er der en smuk udsigt over søen, haven og den Forbudte By.

Søren og Lone ville på mere indkøb, vi besøgte endnu en park. Jingshan parken er meget mindre, men meget smuk, og hvor “kuglebjerget”, der er menneskeskabt ligger i midten. Den sidste Ming-kejser hængte sig selvpå dette bjerg i 1600-tallet. Fra dette bjerg var der også en smuk udsigt over den Forbudte By og til Sommerpaladset til den anden side.
Frokost blev det ikke rigtig til, vi var inde på et par restauranter, hvor spisekortet var på kinesisk, og så er man dårligt hjulpet. Kl. var efterhånden 15.00, så vi var ikke så sultne mere (=læs mig). Vi købte noget frugt og nogle moon-cakes, som vi tog med hjem til kaffen.
I supermarkedet, hvor vi købte moon-cakes, så vi en masse boder med færdiglavet mad, her kunne vi se maden, så vi delte en tallerken med kød (troede vi) og pasta – begge dele viste sig at være tofu.

Om aftenen var den berømte Peking-and på menuen – det var rigtig lækkert og restauranten var meget hyggelig. Man starter med små kolde retter som andelever, -kråse, røget andebryst, lidt agurk og farvet hvidkål (lyserødt).
Derefter kom der små ristede andehjerter i en sauce og nogle kødstrimler i appelsinsauce og flere grøntsager.
Så kom højdepunktet – anden, som blev serveret med hoved/næb/fødder/gump og parteret på et bord ved siden af.
med en soya/blomme sauce og derefter lægges små sprøde strimler af forårsløg, sprødt andeskind og andekød. Pandekagen rulles og spises med fingrene.
I dag fik vi ikke ris. Vi sluttede af med moon-cakes. Det var en meget lækker menu.
Senere nåede vi lige de sidste indkøb, skjorter til Bent, cigaretter til Jan og risbrændevin til os selv.

26. september – Hjemad
Kl. 8.55 er vi på vej ned til bussen, som kører til lufthavnen kl. 9.00. Desværre skal vi flyve med Air China hjem via Paris, så vores hjemtur bliver lidt længere.
Flyveturen gik meget godt, jeg sov ca. 3 timer, efter at have taget Jannes “tryllepiller”. Der blev vist 4 film fra 30’erne – bl.a. en gl. film med Audrey Hepburn og Cary Grant, en med Danny Cay. 2½ timers ventetid i Paris, det er bare dødsygt, nu vil vi gerne hjem. Vi landede i Kastrup kl. 21.30.
Det har været en fantastisk tur – men det er nu rart at være hjemme i lille Danmark igen.